”Historien om Sackler-familiens korruption er vigtig, og Goldins opgør med dem er både modigt og beundringsværdigt – især fordi hendes egen kunst udstilles på museerne, der er i lommen på familien, og dermed indirekte bider den hånd, der fodrer hende. Dog fremstår anklagerne en smule unuancerede, da der aldrig sættes spørgsmålstegn ved Nans udsagn.”
Læs mereUSA
THE MENU: Gourmetgyser griller alle og enhver, der kalder sig selv for foodie
”Som restauranten, menuen, retterne og hvert enkelt pincetplaceret blad af østersurt, er The Menu en gimmick. Den skal, akkurat som Chef Slowiks kreationer, ikke bare spises og fordøjes, men få sit publikum til at smage på deres egen prætentiøse selvfedme, og underholdes på bekostning af netop dem selv og hinanden”
Læs mereBODIES BODIES BODIES: En overfladisk gyser for generation Z
“Alt ved filmen skriger ung og cool. Soundtracket består af højtempo og bastung-musik fra Charlie XCX, Azealia Banks og Tyga. Neonhalskæder lyser op i mørket, massevis af coke og Xanax og indforstået internetlingo; ligesom et Caspar Eric digt i filmform er hver sætning, der bliver ytret, en afspejling af en generation i en digital tidsalder.”
Læs mereLICORICE PIZZA: PTA er tilbage – og han har aldrig været sjovere eller blødere
”Anderson har prioriteret nostalgi, skæve karakterer og søde, ligegyldige øjeblikke over den egentlige historie. Filmen er en kærlighedserklæring til 1970’ernes forstads-Los Angeles før noget andet.”
Læs mereSUCCESSION S3: Magtbalancerne vendes på hovedet i seriens bedste sæson
”Mens Kendall nyder sin nye selverklærede rolle som MeToo-forkæmper og råber ”fuck the patriarchy!” efter pressen, kæmper resten af familien panisk for at redde situationen og holde fast på den smule magt, de hver især har. ”
Læs mereJUBILÆUM: Little Miss Sunshine – finurlig perle til kærligt eftersyn
Af Sara Kira Wernberg-Tougaard Denne måned er det 15 år siden, at Little Miss Sunshine (2006) havde dansk premiere. Den elskværdige Olive (Abigail Breslin) må efterhånden være en voksen kvinde, og vi må håbe, at det i sidste ende lykkedes Dwayne (Paul Dano) at finde en måde, hvorpå han kunne flyve. Hvorfor blev filmen så stor en…
Læs mereHOUSE OF GUCCI: Uden glans, uden glamour og uden retning
”Her er en film med alle de rette elementer til at være fantastisk, eller i det mindste underholdende, men som med ufokuseret instruktion og manglende visuel identitet undslipper sit eget potentiale.”
Læs mereTIGER KING 2: Undervældende, unødvendig og uundgåeligt underholdende
“Der er ingen tydelig rød tråd mellem afsnittene, og det er derfor svært at regne ud hvad, præmissen med anden sæson egentlig er. Hvis du forventer at få svar på de spørgsmål, du sad tilbage med efter første sæson, bliver du i alt fald skuffet.“
Læs mereWHAT WE DO IN THE SHADOWS S3: Efterfølger uden bid
“Trods den lidt slappe historie, er dialogen stadig skarpt og humoristisk skrevet. Berry, Demitrou, Novak og Proksch er alle karismatiske naturtalenter, og på trods af (eller måske i kraft af) karikerede accenter og mimiker, falder en joke aldrig til jorden.”
Læs mereVENOM: LET THERE BE CARNAGE: We are Venom… eller hvad?
“Uden muligheden for at dykke dybere ind i dynamikken bag Eddies og Cletus’ fjendtlighed falder filmen fra hinanden, og heltens indsats er aldrig rigtig på spil på noget tidspunkt i filmens 97 minutter. Hverken for Eddie eller for Cletus – og de bliver ellers begge udfordret. Det samme gør Venom og Carnage. Men ligesom i Venom er det okay. For det er ikke den slags superheltefilm. Det er den for kort til.”
Læs mere