TIGER KING 2: Undervældende, unødvendig og uundgåeligt underholdende

Af Mie Christiansen

Hvorvidt man var eller ikke var en af de utallige mennesker, der sidste år sad i sin coronaboble og bingede Netflix-hittet Tiger King (2020), har man nærmest ikke kunne undgå at blive udsat for de ikoniske memes om “that bitch Carole Baskin”, der er kommet på baggrund af serien. 

Første sæson, der med sine kontroversielle hovedpersoner, illustrerer, hvordan chokerende mange tigre og andre eksotiske dyr holdes i fangenskab af utilregnelige privatpersoner i USA, tog verden med storm. Tiger Kings oprindelige præmis var at belyse disse majestætiske dyrs sølle levevilkår, men fokus i serien endte med at være på den excentriske Joe Exotic, der nu sidder inde for forsøg på lejemord på den lige så aparte Carole Baskin. Og nu er anden sæson altså ankommet og lever – måske som forventet – på ingen måde op til debutsæsonens kvalitet.

Anden sæson består af fem afsnit, der alle virker til at ville fortælle forskellige ting. Vi dykker bl.a. dybere ned i Joe Exotics fortid om atter en elsker, han har mistet i sit farverige liv, og hvordan dette kan have resulteret i hans narcissistiske adfærd. Til de mere true crime-dedikerede er der tildelt (endnu) et afsnit, der ser på Carole Baskins første mands mystiske forsvinden – skyldig eller ej, er det ikke til at modsige, at hun er en kvinde af helt særlig kaliber.

Vi bliver også introduceret til helt nye karakterer, heriblandt “dyreelskeren” Tim Stark, der fortæller, hvordan han hellere vil pløkke alle sine dyr ned end at overgive dem til myndighederne; Joe Exotic-elskeren og mangemillionæren, Eric Love, der med sine Team Tiger-demonstrationer ønsker at få løsladt tigerkongen, og så bør der også gives en honorable mention til Troy Griffin. Han beskriver sig selv som værende et kristent medium, clairvoyant, “empatiker” og synsk detektiv, og til trods for, at han kun er med i et enkelt afsnit, er han klart noget af det mest mindeværdige ved denne sæson.

Der er ingen tydelig rød tråd mellem afsnittene, og det er derfor svært at regne ud, hvad præmissen med anden sæson egentlig er. Hvis du forventer at få svar på de spørgsmål, du sad tilbage med efter første sæson, bliver du i alt fald skuffet. Gennem de fem afsnit bliver vi aldrig rigtig klogere, og selvom der eksempelvis i sidste afsnit introduceres et konkret bevis, der kunne tyde på, at Joe Exotic muligvis er uskyldig, berøres dette kun ganske overfladisk. Serien formår dog stadig at gøre det, den er bedst til – nemlig at forarge og underholde, og de fem afsnit er altså derfor hurtigt slugt. 

Tiger King 2 er snarere en nice to have end en need to have, og man kan derfor håbe på, at det var sidste sæson for nu; at disse forskruede individer ikke får mere taletid. Noget af det mest spændende er at se, hvordan de medvirkendes liv har ændret sig efter første sæson. Man sidder her med problematikken om første sæson har haft en positiv effekt og øget fokus på dyrenes rettigheder eller derimod blot har bragt flere, nysgerrige gæster til. Sæsonen formår dog i de sidste minutter at give en form for retfærdighedsfølelse for de store katte, hvilket har været meget tiltrængt begge sæsoner igennem. 

Kommentarer