Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”Som forgængeren udmærker Across the Spider-Verse sig først og fremmest ved sin eksplosive, maksimalistiske animationsstil, der med enorm selvtillid kombinerer teknikker og stilarter i øst og vest, men aldrig glemmer sit ophav i de tegneserier, som det hele startede med.”
Læs mere
“Og mere end det, så ser jeg mig selv i hende. Vores sind og kroppe vækker genklang – hendes tårer er mine tårer.”
Læs mere
“Den nøgterne spidning formår på blot otte minutter at give seeren helt ondt i maven. Over hvor små mennesker kan være. Over hvor tvetydig og problematisk en situation, filmen skildrer.”
Læs mere
“En finurlig lille sag, som ikke forsøger at rage særlig højt, men som alligevel fungerer, som det den er. En film om en novembernat.”
Læs mere
“Sisu sprudler ikke nødvendigvis af originalitet, og instruktør Jalmari Helander skilter tydeligt med sine inspirationskilder. Ikke desto mindre er det vildt forfriskende at se en nordisk produceret actionfilm, der har så store armbevægelser og eksekveres med så kompromisløs eksplosivitet som den her finske action-perle.”
Læs mere
”Manuskriptet er meget respektfuldt over for sine omdrejningspunker, og det kan delvist tilskrives den Japansk-Britiske forfatter Kazuo Ishiguro. Den melankolske forfatter lykkes med at skabe en rørende, underspillet slice of life-fortælling, der ligeledes blev belønnet med en nominering ved dette års Oscars”
Læs mere
“Det synes intet mindre end passende, at instruktøren gennem hele dokumentaren gør brug af et Big Bang-motiv med eksploderende stjerner og galakser. Kun en så grandios analogi synes adækvat, når der skal tegnes et portræt af en af de mest indflydelsesrige og ekstravagante stjerner på rockmusikkens himmel.”
Læs mere
“Det er svært ikke at sammenligne Ernest og Celestine: Rejsen til Vrøvlistan med dens forgænger Ernest og Celestine. Selvom de to film umiddelbart har meget til fælles, gør det blot efterfølgerens mangler des tydeligere. Fortællingen er fin, men formmæssigt er filmen blevet ren overflade. Den har mistet poesien.”
Læs mere
“Cage giver den alt, hvad den kan trække som mørkets fyrste; om så han drikker blod af martiniglas med øjne i stedet for oliven eller slagter sine fjender. Det er tydeligt, at han har det sjovt med rollen.”
Læs mere
“Venskab, skyld og ensomhed er blot få af de mange emneområder, som Close bearbejder, men på grund af den nænsomme tilgang, Lukas Dhont har til hver scene, føler man sig ikke overmæt. I en stor del af filmen, føles det faktisk som om, man ”bare” observerer karaktererne, mens de omgås i hverdagens rammer.”
Læs mere