Kategori: Ugens Ord
-
PADDINGTON 2:Simpel 2’er varmer i vinterkuldenAnmeldelse: Filmen er ikke kun for de yngre, men har også rigeligt af gemte henvisninger til de lidt ældre barnlige sjæle.
-
THELMA:Lesbisk horror af nordens eksistentialistiske mesterAnmeldelse: Thelma markerer nyt territorium for Trier, og man skal ikke snyde sig selv for denne psykologiske horror-perle. En atmosfærisk og melankolsk gyserfilm der på trods af at være lidt sløv i starten blomstrer som Thelmas egen seksualitet igennem filmen
-
MASKINER:Mennesket og maskinen i tankevækkende danse macabreAnmeldelse: På trods af sin klare diskurs, bliver Maskiner aldrig en belærende film. Du forlader biografen rørt og forurettet på arbejdernes vegne, men ikke deprimeret eller tynget af skyldfølelse
-
KEDI:Kattedokumentar redder sig i land på et hængende knurhårAnmeldelse: Kattevideoen har forvildet sig fra sit rette element på nettet til det store lærred, hvilket Kedi beviser ikke er en nødvendighed.
-
KOLOS PÅ LERFØDDER:Britisk dramedy med noget på hjerteAnmeldelse: “Den konstant seksuelle understrøm, skal nok få nogen til at rynke på næsen, men for det meste bliver det dog leveret med en god portion selvironi og kærlighed til sine karakterer.”
-
Marvel, Justice League, og DCs Fundamentale Problem
Artikel: Hvorfor er det tilsyneladende kun Marvel Cinematic Universe (MCU), der kan finde ud af at få shared universe konceptet til at fungere? Hvad der startede som et vildt eksperiment er nu blevet til den største og bedst tjenende franchise i det 21. århundrede, og intet tyder på, at det stopper i den nærmeste fremtid.
-
QEDA:Ny dansk Sci-Fi fejlerAnmeldelse: Det virker ærligt talt som om, Max Kestner er sprunget over, hvor gærdet var lavest. Det er en del nemmere at fortælle, alt hvad der foregår, fremfor at få sit publikum til at stykke handlingen sammen selv og føle og reflektere over den.
-
JUSTICE LEAGUE: Flere helte med færre heltekomplekser
Anmeldelse: Der hele er dog ikke kun jammer og elendighed! For faktisk byder filmen også på nogle solide lyspunkter. Når karaktererne endelig får lov til at udfolde sig, skinner de virkelig.
-
DEN RØDE SKILDPADDE: Det forunderlige i det håndmalede
Anmeldelse: En skibbruden mand flakker omkring på en øde ø, spiser af dens frugter og drikker lidt ferskvand. Fra tid til anden skriger han „hey“ i en ellers ordløs fortælling, og så møder han en rimeligt magisk rød skildpadde.