Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Siden 1950erne har Jørgen Leth påvirket dansk kultur som jazzskribent, forfatter og filminstruktør. Nu er den 83 år gamle kunstner aktuel med en film, der reflekterer over rodløsheden efter jordskælvet på Haiti, der sendte ham på en rejse jorden rundt for at finde sig selv.”
Læs mere
“Der danses, stønnes og skydes med ild i den chilenske instruktør Pablo Larraíns film; en flamme-emoji oversat til levende billeder og inkarneret af den titulære Ema, der i sig selv er minder om en vulkan, der kan gå i udbryd.”
Læs mere
“Årets første julefilm er Italiensk for begyndere (2000) og Den skaldede frisør (2012) kørt gennem en postkortfabrik og stemplet af Puglias turistkontor. For er der noget, de to film har lært os, så er det, at Italien i almindelighed bringer livsglæde, passion og kulør ind i den kolde skandinaviske hverdag.
Læs mere
”Kore-edas første ikke-japanske film er den type, der skal grubles over og værdsættes, ikke bare ses. Om man finder det fascinerende eller lidt overtænkt for et ellers simpelt familiedrama, kommer an på, hvad man har tålmodighed til og hvilke forventninger, man træder ind med.”
Læs mere
“Det er svært ikke at lade sig imponere af Shorta, der byder på action i international klasse uden at miste sit danske fodfæste med virkelig velskrevne karakterer og et cast, der er i stand til at løfte opgaven.”
Læs mere
”Den bærende magt er klipningen, der formår at holde et utal af bolde i luften med spring i tid, sted og hovedkarakter uden at misse et trin. Jeg sad tryllebundet af filmens rytme.”
Læs mere
“Måske kan det være vanskeligt at se det spændende i endnu en fortolkning af Groundhog Day-formularen, men Max Barbakows Palm Springs er et forfriskende eksempel på, hvordan man kan bruge gentagelser til udvikling.”
Læs mere
“Skal alle film nødvendigvis følge berettermodellen til punkt og prikke? Ikke rigtig. Men det er svært at lade tvivlen komme On the Rocks til gode, når dialogen henleder tankerne på en skoleproduktion.”
Læs mere
“Richard Jewell mangler på sin vis formål og tyngde, især når man spørger sig selv, hvorvidt en historie om glubske medier og sympatiske politifolk virkelig er en fortælling, der er i tidens tegn. Men Eastwood rammer plet ved at fokusere på karakterdramaet.”
Læs mere
”Der er noget bizart over de ældre tyskeres selvbevidsthed, når de synger folkesange med Andesbjergene som baggrund. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det helt præcist er, men man kan ikke undgå at få bange anelser. Man har egentlig mest lyst til at tro, at det bare er nogle gamle, skøre sauerkraut-fanatikere, men efterhånden som Undertrykkelsens Sang skrider frem, vokser de ubehagelige fornemmelser i ens krop.”
Læs mere