Tidsskrift for Film og Medier
“Uden muligheden for at dykke dybere ind i dynamikken bag Eddies og Cletus’ fjendtlighed falder filmen fra hinanden, og heltens indsats er aldrig rigtig på spil på noget tidspunkt i filmens 97 minutter. Hverken for Eddie eller for Cletus – og de bliver ellers begge udfordret. Det samme gør Venom og Carnage. Men ligesom i Venom er det okay. For det er ikke den slags superheltefilm. Det er den for kort til.”
Læs mere
“Allerede i filmens første øjeblikke dræber køkkenknivsmorderen et dusin brandmænd, der er kommet for at slukke den brand, som skulle have slået manden ihjel. Myers dræber og dræber, for der var faktisk en del overlevende fra den første film og mange af dem er med her – som var vi til et gymnasies 40 års genforeningsfest.”
Læs mere
“Hvis man ikke ved, det er en Ridley Scott-film blot ved den selvsikre storslåethed i instruktionen, mærker man det i kroppen, når de to rytteres hestetrav giver dundrende lyd i biografen. Bedst som kampen begynder, dykker vi ned i dens baggrund og årsag.”
Læs mere
“Alligevel har Danielle en charmerende og genkendelig nerve, som gør, at man ikke kan undgå at heppe på hende. Både hendes karakter og filmen generelt har en tidstypisk ironisk distance til den oprigtigt angstprovokerende situation. Den (perfekt timede) tørre humor er hele tiden til stede, selv når lokummet brænder.”
Læs mere
“Når det en sjælden gang lykkes James Bond at trække vejret mellem de heftige og velkoreograferede kampscener, fyldes pauserne ud med jokes, så man aldrig får tomrummet til at mærke, hvad der er på spil, og hvor ondt det gør på ham.”
Læs mere
“Der er ingen mavepustere i Nowhere Special; den knuger stille og roligt om dig, indtil bare at sidde med far og søn på en bænk vælder følelserne frem. Den tjener hver eneste tåre, og dem er der mange af.”
Læs mere
“Inside er ikke simpelt indhold, man kan spilde halvanden time på. Det er et vitalt stykke filmkunst fra en af vores generations største talenter, på en gang performativ og autentisk. Et udtryk for sin tid og sit sted. Et udråb af eksistentiel angst og relaterbar humor”
Læs mere
”Villeneuve går ikke på kompromis med personlig vision, men han har samtidig lavet en film, som vil blæse enhver biografgænger så langt bagover, at der måske bør installeres sikkerhedsseler i salene. Man må simpelthen ikke snyde sig selv for denne oplevelse.”
Læs mere
Af Gustav Stubbe Arndal Wes Anderson er et dybt stykke inde i den del af sin karriere, hvor han nærmest kan gøre nøjagtigt hvad han har lyst til. Publikum står i kø til at se ham, Oscar-vindene superstjerner står i kø til at arbejde med ham, og hvilken producer ville turde holde sådan en unik…
Læs mere
“Uden muligheden for at dykke dybere ind i dynamikken bag Eddies og Cletus’ fjendtlighed falder filmen fra hinanden, og heltens indsats er aldrig rigtig på spil på noget tidspunkt i filmens 97 minutter. Hverken for Eddie eller for Cletus – og de bliver ellers begge udfordret. Det samme gør Venom og Carnage. Men ligesom i Venom er det okay. For det er ikke den slags superheltefilm. Det er den for kort til.”
Læs mere
“Allerede i filmens første øjeblikke dræber køkkenknivsmorderen et dusin brandmænd, der er kommet for at slukke den brand, som skulle have slået manden ihjel. Myers dræber og dræber, for der var faktisk en del overlevende fra den første film og mange af dem er med her – som var vi til et gymnasies 40 års genforeningsfest.”
Læs mere
“Hvis man ikke ved, det er en Ridley Scott-film blot ved den selvsikre storslåethed i instruktionen, mærker man det i kroppen, når de to rytteres hestetrav giver dundrende lyd i biografen. Bedst som kampen begynder, dykker vi ned i dens baggrund og årsag.”
Læs mere
“Alligevel har Danielle en charmerende og genkendelig nerve, som gør, at man ikke kan undgå at heppe på hende. Både hendes karakter og filmen generelt har en tidstypisk ironisk distance til den oprigtigt angstprovokerende situation. Den (perfekt timede) tørre humor er hele tiden til stede, selv når lokummet brænder.”
Læs mere