Tag: 2021
-
VORTEX: afdæmpet Noé med ætsende portræt af alderdommens splittelse
“Filmens tema er tungt, men evigt aktuelt. De stilistiske valg er modige, men synes skræddersyet til en fortælling som denne. Hjulpet godt på vej af knugende autentiske skuespillerpræstationer har en noget afdæmpet og, måske, mere moden Noé slet og ret skabt et værk, som du ikke må gå glip af!”
-
DEN PERFEKTE CHEF: Javier Bardem har det hele – charme, selvtillid og lækkert hår
Javier Bardem skaber en karakter, der udfordrer autoritet, besidder både komiske og grusomme elementer, men måske fremfor alt er kynisk og iskold – især mod slutningen. Javier Bardem er filmen – helt forrygende som skurken endnu engang.
-
AFTER YANG: Kan jeg elske en maskine, og kan den elske mig?
”’After Yang’ er på højde med senere års hovedværker inden for sci-fi-dramer om den nære fremtid som Spike Jonzes ‘Her’ (2013) og Alex Garlands ‘Ex Machina’ (2014). Det er alle tre film, der med en oprigtig interesse formår at undersøge skellet mellem menneske og maskine, uden nødvendigvis at ville trække en skarp grænse mellem de…
-
EN BOGHANDEL I PARIS: Byernes by har aldrig været så anstrengende
”Der er mikroskopiske momenter af god dialog med et glimt i øjet, men den gyldne balance mellem det decideret kedelige og overdrevet teatralske rammes så sjældent, at 90 minutter i Vincenzos boghandel føles som en evighed.”
-
PLAYGROUND: Skolegårdens fortryllende mareridt
”Sjældent har folkeskolen virket så grusom. Noras møde med skolegården er som at traske gennem en smal sti, der er overgroet med tjørnekrat og brombærbuske. Det er en angstfuld rejse, og det er umuligt ikke at blive revet til blods.”
-
DÉLICIEUX: ‘Chef’s Table’ møder Den Franske Revolution
”Jeg var for alvor grebet af en lyst til denne film, da Manceron en mørk aften i krostuen sætter Louises smagsløg på prøve, og begejstringen stiger som hun igen og igen rammer plet: ”valnød… champignon… gulerod… mynte… rødbede.”
-
HELLIGDAG: Britisk drama er for længe om at komme til sagen
“Den tidsmæssige iscenesættelse i det daværende England er gennemført, med flot filmede kulisser og kostumer, som gør billederne pæne at se på. Det bliver dog hurtigt nemt for filmen at sætte al sin lid til det æstetiske udtryk på bekostning af den plotmæssige fremdrift, som man savner.”
-
GROTTEN – IL BUCO: Ordløs og søvndyssende rejse til det indre
”Det helt store spørgsmål, man sidder tilbage med efter 90 minutters ganske søvndyssende meditation over natur, sind og sjæl er, om det her egentlig er stor filmkunst. Er det interessant? Siger det reelt noget? Jeg er meget i tvivl.”
-
I SOLSORTENS LAND: En flygtig fortælling om sorg, sammenhold og de små sejre
“I solsortens land er en stærk og rå men noget flygtig fortælling om sorg, sammenhold og de barske skæbner, krigen førte med sig. Fahrije og de andre krigsenkers historie er uden tvivl en, som fortjener at blive fortalt, men det er desværre svært at undgå at føle, at den ikke har helt nok indhold til…