Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Et sted i processen har Blumhouse, i samarbejde med spillenes oprindelige skaber Scott Cawthon, besluttet, at historien om en sikkerhedsvagt, hvis arbejde bliver mere og mere uhyggeligt og dødeligt i løbet af fem frygtelige nætter, var for enkel. Derfor har de forsøgt både at behage seriens ærkefans og introducere det uvante gyserpublikum ved at uddybe og udbygge fortællingen. Resultatet er ikke en gylden middelvej, men snarere en film med et robotben usikkert i begge lejre.”
Læs mere
“Cruz skildrer det voksne brændte barn med en lidet skjult sorg, der går lige i hjertet; især i kombination med Giulianis intense blik og indædte rasen mod de voksnes rigide samfund.”
Læs mere
“Og mere end det, så ser jeg mig selv i hende. Vores sind og kroppe vækker genklang – hendes tårer er mine tårer.”
Læs mere
“Den nøgterne spidning formår på blot otte minutter at give seeren helt ondt i maven. Over hvor små mennesker kan være. Over hvor tvetydig og problematisk en situation, filmen skildrer.”
Læs mere
”Sådan får Viften det hvide publikum til at både grine og gyse af egen absurde fortid. Blev det lige pludselig lidt varmt i biografsalen?”
Læs mere
”Den stillestående æstetik skaber et enerum mellem seeren og Carls enorme tvivl, der føles som om, den vokser i munden på en som en tør bolle, man ikke kan sluge.”
Læs mere
“Begge kæmper med samfundets fordomme og strikse normer. Og sikke et privilegium det er at få et smukt, forskelligartet og kunstnerisk indblik i to interkønnede personers liv, mens de udvikler sig og støtter hinanden, trods samfundets mangel på forståelse.”
Læs mere
“I Danmark er samtalen om grønlænderes og andre indfødtes rettigheder lavmælt, og vi deltager lidet i snakken om Nordens løbende afkolonisering. Så er et perspektiv som Aajus i sandhed kærkomment og tilføjer nuance til emner, som mange i deres hverdag ikke ænser.”
Læs mere
“Således ender man med gamle, kommunistiske skulpturer, der står side-om-side med amerikanske gigantkæder som KFC. Og når kapitalismen sejrer, så nedrives, misligholdes og glemmes de mærkelige, gamle stoppesteder.”
Læs mere
”Nogle af de mest berømte scener, som da Belle (Paige O’Hara) og Udyret (Robby Benson) danser i balsalen, efteraber Belle. Man kan ikke andet end at måbe af forvirring.”
Læs mere