Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”I enkelte tilfælde forfalder filmsproget til at være henvendt en, måske, lidt for lav fællesnævner. Men som part coming-of-age fortælling, part semifiktionaliseret autobiografi og part familiedrama ender The Fabelmans som et helstøbt værk.”
Læs mere
“Væg til væg vold, mesterlige kampkoreografier, pistolporno, sværdfetichisme og meterlange blodsprøjt er kun nogle af elementer, der, i sammenspil med et blændende visuelt udtryk og et voldsomt, intenst lydtapet, får en til at glemme alt om tid og sted.”
Læs mere
”Der tegnes et portræt af en kunstner, der hele tiden veksler mellem håb og fortvivlelse for fremtiden. Ved morgenmadsbordet bringer han atomvinter op på helt casual vis. Small-talk er ikke hans stærkeste side, indrømmer han selv, for det er de store livsændrende emner, der interesserer José Gonzalez.”
Læs mere
“Således ender man med gamle, kommunistiske skulpturer, der står side-om-side med amerikanske gigantkæder som KFC. Og når kapitalismen sejrer, så nedrives, misligholdes og glemmes de mærkelige, gamle stoppesteder.”
Læs mere
“Dokumentarens klare styrke er dens evne til at kaste os ind i forskellige personers livsverdener. Livsverdener som maler et billede af, hvordan arbejdet giver mange en mulig fortælling om, hvordan de er med til at skabe den verden, de er en del af.”
Læs mere
“”Jeg ville ønske, jeg ikke havde min kvindekrop til at være maler”, siger Apolonia, med en lille klump i halsen, mens hun ligger i et badekar. En forståelig kommentar, når man ofte bliver vurderet af midaldrende til gamle hvide mænd, der siger: ”Din personlighed er god, men ikke dine malerier.””
Læs mere
”Hvert eneste billede er interessant at kigge på, og man kan mærke, at der under overfladen også gemmer sig en poetisk fortælling om nordens mørke sindstilstand. Olsson lykkes dog aldrig med at grave sig dybt nok ned under den frosne overflade til at give et nyt perspektiv på den svenske hverdag.”
Læs mere
“Især i rollen som Freddys menneskelige form brillerer Jack Dylan Grazer som filmens stærkeste kort – hans komiske timing er skarp, og hans kemi med Levi fungerer præcis lige så godt som i 1’eren. Desuden bringer skolens nye pige, Anne (Rachel Zegler), en ny dynamik til Freddys karakter med et underholdende romantisk element i fortællingen.”
Læs mere
“Empire of Light er allerbedst i de alt for få stunder, hvor Mendes homage til biografoplevelsen får lov at bestemme. Jeg sad gennem hele filmen med en større lyst til at gå på opdagelse og lade mig fortabe i Empires glemte sale, støvede afkroge og filmnostalgi, end i de karakterer, der tog sig af den endnu åbne del af biografen.”
Læs mere
“Når alt til gengæld går op i en højere enhed for en film i hovedkonkurrencen, kan man støde på filmkunst i absolut verdensklasse.”
Læs mere