“Alt ved filmen skriger ung og cool. Soundtracket består af højtempo og bastung-musik fra Charlie XCX, Azealia Banks og Tyga. Neonhalskæder lyser op i mørket, massevis af coke og Xanax og indforstået internetlingo; ligesom et Caspar Eric digt i filmform er hver sætning, der bliver ytret, en afspejling af en generation i en digital tidsalder.”
Læs mereChristian Hejbøl
BAMSE: Folkelig biopic gør hvad den sætter sig for, og ikke meget mere
“Bamse skal dog hverken klandres for at være for kedelig eller for overdrevet i sine ambitioner. Som biografgænger får man en sød lille historie med folkelighed, forstæder og genkendelige melodier for danske øregange.”
Læs mereAFTER YANG: Kan jeg elske en maskine, og kan den elske mig?
”’After Yang’ er på højde med senere års hovedværker inden for sci-fi-dramer om den nære fremtid som Spike Jonzes ‘Her’ (2013) og Alex Garlands ‘Ex Machina’ (2014). Det er alle tre film, der med en oprigtig interesse formår at undersøge skellet mellem menneske og maskine, uden nødvendigvis at ville trække en skarp grænse mellem de to.”
Læs mereOZARK SÆSON 4: En skævt bundet sløjfe på en glimrende serie
”Ligesom Breaking Bad-genkendeligheden i nogle sammenhænge ikke er til at komme udenom, så er den skamløse underholdningsværdi over de fire sæsoner også unægtelig. For Ozark skinner allermest i forbindelse med det eminente skuespil, som præger det alsidige og forskruede karaktergalleri.”
Læs mereVERDENS VÆRSTE MENNESKE: Bambi på glatis skøjter lige ind i hjertet
“De forventninger, der er til kvinder, er anderledes end dem, der er til mænd. Alle omkring Julie synes, hun bør slå sig ned og få nogle børn. Hun beskriver sig selv som Bambi på glatis – hvert halve år finder hun på noget nyt. Men Verdens værste menneske fortæller os, at det er helt okay, at vi er uperfekte.”
Læs mereJURASSIC PARK: 90’er drøm eller umoderne udyr?
“Jurassic Park spidder effektivt det miljø, som filmen selv er udsprunget fra. Såkaldte blockbustere blev populært set født med Jaws i 1975 og har efterfølgende præget hvert årti i Hollywood siden. Star Wars (1977-), Indiana Jones (1981-), Ghost Busters (1984-), Harry Potter (2001-), Marvel og DCs kolossale og altfortærende filmuniverser… Sådanne enorme franchises har domineret biografer verden over i snart 50 år. Hver og én fungerer præcis, som Ian Malcolm udpeger: ”Patent it, package it, slap it on a plastic lunchbox.””
Læs mereGROTTEN – IL BUCO: Ordløs og søvndyssende rejse til det indre
”Det helt store spørgsmål, man sidder tilbage med efter 90 minutters ganske søvndyssende meditation over natur, sind og sjæl er, om det her egentlig er stor filmkunst. Er det interessant? Siger det reelt noget? Jeg er meget i tvivl.”
Læs mereFANTASTISKE SKABNINGER: DUMBLEDORES HEMMELIGHEDER: Hvilken historie vil du gerne fortælle?
”Det virker til, at David Yates efter den første film i rækken, Fantastiske skabninger og hvor de findes (2016), mistede interessen for den godmodige magizoologist Newt Scamander (Eddie Redmayne), og i stedet besluttede sig for at fortælle oprindelseshistorien om Albus Dumbledore.”
Læs mereMISS VIBORG: Et friskt, jysk pust på den danske filmscene
”Filmens styrke ligger på mange måder i, at den ikke prøver ikke at være mere, end den er. Den lavmælte ”jyskhed” gennemsyrer ikke kun historien, men også filmens udførelse. Den tager sin tid og har ikke for store armbevægelser, hvilket klæder den minimalistiske fortællingen utrolig godt.”
Læs mereNITRAM: Et nuanceret portræt af en massemorder
“I sin portrættering af Nitram, der vandt Landry Jones prisen for bedste mandlige hovedrolle ved Cannes, fremprovokerer han både medynk og frygt. Han er følsom og humoristisk, men den eksplosive vold hviler konstant lige under overfladen.”
Læs mere