Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Den barnlige naivitet udstilles smukt, når faren har druknet sine sorger over borgerkrigen i hjemlandet, hvor Zlatan panter de store dåseøl og fortærer et orgie af grillmad med smil på læben. Sammenholdet mellem far og søn stråler også i scenen, hvor de bærer IKEA-sengen hjem uden transport, fordi deres skodspand af en bil har svigtet dem igen igen.”
Læs mere
“Når det en sjælden gang lykkes James Bond at trække vejret mellem de heftige og velkoreograferede kampscener, fyldes pauserne ud med jokes, så man aldrig får tomrummet til at mærke, hvad der er på spil, og hvor ondt det gør på ham.”
Læs mere
Af Nikolaj Boesby Skou For mere end ti år siden tog Marvel Cinematic Universe, med Avengers-flagskibet i spidsen, som en anden bokser bæltet som verdensmester, i disciplinen sværvægts-blockbustere. Siden da har Hollywoodstudie efter Hollywoodstudie, forgæves forsøgt at tage kampen op med mastodonten. Og gang for gang er de blevet slået ud hurtigere end dommeren kunne…
Læs mere
“Det er svært at forstå, at rollen som Rocks er Bukky Bakrays første, for hun behersker et enormt følelsesregister. Men ikke nok med, at hun løser sin egen svære og komplekse karakter, virker det også, som om hun løfter alle omkring sig i alle sine scener.”
Læs mere
“Det er svært ikke at lade sig imponere af Shorta, der byder på action i international klasse uden at miste sit danske fodfæste med virkelig velskrevne karakterer og et cast, der er i stand til at løfte opgaven.”
Læs mere
“Måske kan det være vanskeligt at se det spændende i endnu en fortolkning af Groundhog Day-formularen, men Max Barbakows Palm Springs er et forfriskende eksempel på, hvordan man kan bruge gentagelser til udvikling.”
Læs mere
”Der er noget bizart over de ældre tyskeres selvbevidsthed, når de synger folkesange med Andesbjergene som baggrund. Det er svært at sætte fingeren på, hvad det helt præcist er, men man kan ikke undgå at få bange anelser. Man har egentlig mest lyst til at tro, at det bare er nogle gamle, skøre sauerkraut-fanatikere, men efterhånden som Undertrykkelsens Sang skrider frem, vokser de ubehagelige fornemmelser i ens krop.”
Læs mere
”Tidligere fungerede kompleksiteten i Nolans film som mystiske gåder, man løste for at forstå filmens budskab, og der var en vis tilfredsstillelse forbundet med detektivarbejdet. Det største problem i Tenet er, at der ikke er noget dybere lag at opdage når man forstår plottet, og dermed forsvinder hele gådens eksistensberettigelse.”
Læs mere
Gennem det meste af første halvdel sidder man med hjertet i halsen og er spændt på, hvordan katastrofen udvikler sig. Men efter John Garrity i lufthavnen viser, at han vil gøre alt for at redde sin kronisk syge søn, er det som om, at ’Greenland’ taber pusten.
Læs mere