Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“De forventninger, der er til kvinder, er anderledes end dem, der er til mænd. Alle omkring Julie synes, hun bør slå sig ned og få nogle børn. Hun beskriver sig selv som Bambi på glatis – hvert halve år finder hun på noget nyt. Men Verdens værste menneske fortæller os, at det er helt okay, at vi er uperfekte.”
Læs mere
”Jeg var for alvor grebet af en lyst til denne film, da Manceron en mørk aften i krostuen sætter Louises smagsløg på prøve, og begejstringen stiger som hun igen og igen rammer plet: ”valnød… champignon… gulerod… mynte… rødbede.”
Læs mere
“Men er ikke nogen perfekt film, og det er ikke Alex Garlands bedst skrevne film. Første halvdel står klart stærkest med sin foruroligende, langsomt opbyggende stemning. Da det først begynder at kamme over mod slutningen, bliver det så hysterisk, at det er decideret komisk – de sidste 15 minutter er rablende sindssyge!”
Læs mere
“I hvad den ønsker at sige, gør filmen det langt overvejende fremragende, og Hændelsen bør være obligatorisk pensum for samtlige medlemmer af USA’s højesteret.”
Læs mere
“Uden at tøve et sekund udforsker filmen vilde og mærkværdige universer med fabelagtigt underholdende og skarpt filmede actionsekvenser, samtidig med dybtfølte familieforhold og uopfyldte drømme. For mens hver bizarre joke rammer plet, så er det filmens rå, blødende hjerte, der i sandhed får publikum til at falde pladask.”
Læs mere
“Dirigentstokken er givet til Sam Raimi, og hans legesyge kreativitet går godt sammen med de magiske rammer, der her er i førersædet.”
Læs mere
“Den tidsmæssige iscenesættelse i det daværende England er gennemført, med flot filmede kulisser og kostumer, som gør billederne pæne at se på. Det bliver dog hurtigt nemt for filmen at sætte al sin lid til det æstetiske udtryk på bekostning af den plotmæssige fremdrift, som man savner.”
Læs mere
“Den barnlige naivitet udstilles smukt, når faren har druknet sine sorger over borgerkrigen i hjemlandet, hvor Zlatan panter de store dåseøl og fortærer et orgie af grillmad med smil på læben. Sammenholdet mellem far og søn stråler også i scenen, hvor de bærer IKEA-sengen hjem uden transport, fordi deres skodspand af en bil har svigtet dem igen igen.”
Læs mere
”Det helt store spørgsmål, man sidder tilbage med efter 90 minutters ganske søvndyssende meditation over natur, sind og sjæl er, om det her egentlig er stor filmkunst. Er det interessant? Siger det reelt noget? Jeg er meget i tvivl.”
Læs mere
“I solsortens land er en stærk og rå men noget flygtig fortælling om sorg, sammenhold og de barske skæbner, krigen førte med sig. Fahrije og de andre krigsenkers historie er uden tvivl en, som fortjener at blive fortalt, men det er desværre svært at undgå at føle, at den ikke har helt nok indhold til en spillefilm.”
Læs mere