Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Alma Viva er en lovende spillefilmsdebut fra instruktør Cristéle Alves Meira. Film skaber et dragende univers og Lua Michel er tryllebindende som Salome. Men jeg sidder alligevel tilbage med et ønske om at filmen gik dybere og at den skar noget af alt det overflødige fedt fra.”
Læs mere
”Men København findes ikke forveksler fængende momenter med dramatiske scener. Vi mærker Sanders blik på Ida, men forstår ikke hans indre liv. Ida er og bliver et objekt for vores og kameraets fascination, hendes personlighed er så vagt defineret, at hendes skæbne føles underordnet.”
Læs mere
”Vi tages med gennem dale, bjergtoppe og landsbyer i alperne, fotograferet i klassisk, boks-agtigt 4:3 format, der dog aldrig frarøver landskaberne deres storhed. Man hører de overdøvende cikader i sommerheden, og man ånder den skarpe luft på skyfrie vinterdage.”
Læs mere
”Hver eneste scene handler om plottet. Næsten ingen af dem handler om bare at se verden gennem deres øjne.”
Læs mere
”Med Nicolas Winding Refns debut Pusher (1996) stod det klart, at en stjerne var født, og et kultfænomen var skabt. Oven på en årrække i udlandet, med Drive (2011) og prisen for Bedste Manuskript i Cannes som højdepunktet, er han tilbage på dansk grund med Netflix-serien Copenhagen Cowboy”
Læs mere
”Samspillet mellem hoved- og biroller har både dynamik, flow og skarpe, velformulerede replikker. Dialogen føles skåret helt ind til benet, der siges ikke ret mange ord, som der ikke er behov for. Det er netop den kontante præcision i dialogen, som skaber den drabelige intensitet og nerve, der driver dramaet i Boy From Heaven.”
Læs mere
“At udspinde et eksistentielt edderkoppespind og så sætte karaktererne fri til at slå sig til blods i dets virvar, er på mange måder beskrivende for Park Chan-Wooks fremgangsmåde som sådan. I denne ombæring appliceres mantraet så på detektivgenren.”
Læs mere
“Filmen lever i den grad op til sin titel, med endeløse baner af eksistentielle spørgsmål og overlappende dialog. Karaktererne forsøger igen og igen at overtale hinanden om vigtigheden eller uvigtigheden i et virvar af store og små emner.”
Læs mere
“David Harbours julemand males altså ikke kun som en gavmild glædespreder, men først og fremmest som en brutal hævner. Det lykkes at lave det skøre spin på karakteren med et glimt i øjet, for Harbour leverer også cheesy oneliners og skyller småkagerne ned med sprut, og han overmander sine fjender på en måde, der flere gange vender det makabre til noget dybt komisk.”
Læs mere
”Pálmasons faste fotograf Maria von Hausswolff lykkes på mesterlig vis med at indkapsle mørke og lys, brændende varme og nivende kulde i grynede, analoglignende skud, der skaber en dybt troværdig illusion af at opleve Island gennem Lucas eget monstrum af et kamera.”
Læs mere