Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”Samspillet mellem hoved- og biroller har både dynamik, flow og skarpe, velformulerede replikker. Dialogen føles skåret helt ind til benet, der siges ikke ret mange ord, som der ikke er behov for. Det er netop den kontante præcision i dialogen, som skaber den drabelige intensitet og nerve, der driver dramaet i Boy From Heaven.”
Læs mere
“At udspinde et eksistentielt edderkoppespind og så sætte karaktererne fri til at slå sig til blods i dets virvar, er på mange måder beskrivende for Park Chan-Wooks fremgangsmåde som sådan. I denne ombæring appliceres mantraet så på detektivgenren.”
Læs mere
“Filmen lever i den grad op til sin titel, med endeløse baner af eksistentielle spørgsmål og overlappende dialog. Karaktererne forsøger igen og igen at overtale hinanden om vigtigheden eller uvigtigheden i et virvar af store og små emner.”
Læs mere
“David Harbours julemand males altså ikke kun som en gavmild glædespreder, men først og fremmest som en brutal hævner. Det lykkes at lave det skøre spin på karakteren med et glimt i øjet, for Harbour leverer også cheesy oneliners og skyller småkagerne ned med sprut, og han overmander sine fjender på en måde, der flere gange vender det makabre til noget dybt komisk.”
Læs mere
”Pálmasons faste fotograf Maria von Hausswolff lykkes på mesterlig vis med at indkapsle mørke og lys, brændende varme og nivende kulde i grynede, analoglignende skud, der skaber en dybt troværdig illusion af at opleve Island gennem Lucas eget monstrum af et kamera.”
Læs mere
“Foruden stærke præstationer af Seydoux og Stewart i sårbare men rebelske kvinderoller skal der lyde en særlig hyldest til Viggo Mortensen. I et fysisk lidende portræt af en mand i transformation brillerer den 64-årige skuespiller”
Læs mere
Javier Bardem skaber en karakter, der udfordrer autoritet, besidder både komiske og grusomme elementer, men måske fremfor alt er kynisk og iskold – især mod slutningen. Javier Bardem er filmen – helt forrygende som skurken endnu engang.
Læs mere
”Saras indre bliver skildret meget overbevisende i denne scene, og hendes dilemma er tydeligt: På den ene side elsker hun sin ægtefælle, på den anden side elsker hun også sin (tidligere) elsker. Problematikken er utvetydig, men alt er så overdrevet, at det bliver umuligt at tage alvorligt.”
Læs mere
”Som restauranten, menuen, retterne og hvert enkelt pincetplaceret blad af østersurt, er The Menu en gimmick. Den skal, akkurat som Chef Slowiks kreationer, ikke bare spises og fordøjes, men få sit publikum til at smage på deres egen prætentiøse selvfedme, og underholdes på bekostning af netop dem selv og hinanden”
Læs mere
“Dybt personlige tanker og tilståelser udforskes. At både være mexicaner og amerikaner og derfor ingen af delene. At være kunstner, men også en kapitalist i en broget branche. At være midtvejs i livet og føle at det hele måske blot er en række meningsløse begivenheder.”
Læs mere