”Jean går i sin mors fodspor. Ved at feste, som hun gjorde, hengiver Jean sig til den buldrende franske techno. Barfodet og beruset bader han i pulserende beats og lader sig oversvømme af alkoholens og cannabissens tåger. Netop disse scener fremviser også Annabelle Lengronne og Stéphane Baks overbevisende skuespilspræstationer. Begge danser med deres sjæl på en måde, så man som seer fornemmer den kompleksitet, der ligger under beruselsen.”
Læs mereEsben Hjortdal Andersen
APOLONIA, APOLONIA: Knusende kunstnerportræt om kvinders kamp i kunstverdenen
“”Jeg ville ønske, jeg ikke havde min kvindekrop til at være maler”, siger Apolonia, med en lille klump i halsen, mens hun ligger i et badekar. En forståelig kommentar, når man ofte bliver vurderet af midaldrende til gamle hvide mænd, der siger: ”Din personlighed er god, men ikke dine malerier.””
Læs mereRØDT CHOK: Filmmosaik imprægnerer nethinden med forstyrrende forestillinger
“Der er ikke et eneste tidspunkt, hvor man som seer kan læne sig tilbage i sædet. Filmen ska-ber en drømmende, surrealistisk uro, der følger én undervejs. Denne angst bliver fremstillet på alle filmmediets tangenter allerede i den ikoniske startscene…”
Læs mereMUSIC FOR BLACK PIGEONS: Jazzens poesi; af gamle mænd, om gamle mænd. Til gamle mænd?
“Vi ser hvor forskellige musikerne er: Nogle er meget rutineprægede og detaljeorienteret, mens andre er livlige og barnagtige, selvom de snart fylder 90. Men portrætterne er stort set kun af gamle (og for det meste hvide) mænd, og det er ikke den mangfoldighed, musikken kan frembringe.”
Læs mereKOLD VINTER: Det mytiske Transsylvanien forvandles til socialrealistisk slice of life
“Kold Vinter skildrer den hykleriske forskydning af diskrimination, der sker i et samfund, som i forvejen har mange politiske, økonomiske, klasse-, sundheds- og kønsrollemæssige problemer. Landsbyen føler sig diskrimineret af Vesten, men diskriminerer selv folk af anden hudfarve end dem selv. Midt i det er Matthias.”
Læs mereJEG ELSKER OGSÅ DIG: Intenst trekantsdrama bruser over
”Saras indre bliver skildret meget overbevisende i denne scene, og hendes dilemma er tydeligt: På den ene side elsker hun sin ægtefælle, på den anden side elsker hun også sin (tidligere) elsker. Problematikken er utvetydig, men alt er så overdrevet, at det bliver umuligt at tage alvorligt.”
Læs mere