Af Frida Bay Lorentsen
14-årige Lise (Flora Ofelia Hoffmann Lindahl) er fuld af håb for fremtiden. Opvokset på en gård i Danmark i slutningen af 1800-tallet skal hun som den første i familien flytte fra gården til byen og starte i skole. Hendes højgravide mor Anna (Ida Cæcilie Rasmussen) glæder sig over datterens nye fremtidsudsigter og er sikker på, at Gud har store planer for hende. Men håbet om en bedre fremtid formørkes hurtigt efter en traumatisk fødsel, og Lise, den ældste af en enorm børneflok, må træde i karakter som kvinden i huset, mens moderen svæver mellem liv og død.
Du som er i himlen er instruktør Tea Lindeburgs debutspillefilm, og kender man Lindeburgs Netflix-serie Equinox, er det svært ikke at drage paralleller imellem de to. I Du som er i himlen, er den hedenske naturreligion dog udskiftet med troen på Gud. Beboerne på den lille gård betragter ikke biblen som en allegorisk fortælling om næstekærlighed og tilgivelse, men som en meget virkelig tilstedeværelse, der dikterer livet på godt og ondt.
For måske er mor Annas lidelser i virkeligheden Lises skyld? Hun har mistet sin mors dyre sølvspænde, flirtet lidt for meget med stalddrengen, og endda smilende overvejet hvad der ville ske, skulle moderen gå hen og dø i løbet af natten. Med andre ord har hun gjort alt, man ikke må som en god, kristen pige.
Filmen åbner med et foruroligende drømmesyn af blodregn over de gyldne kornmarker, som sætter tonen for resten af filmen og bringer os helt ind i hendes sindstilstand, der er tynget af skyld og skam. Som kusine Elsbet (Palma Lindeburg Leth) forklarer hende, at det trods alt var en kvinde, der bed i æblet først.
Lindahls præstation som Lise er både troværdig og rørende, og redder en til tider kejtet dialog. Hendes forhold til sine yngre søskende er et centralt element i filmen, og fremstår autentisk; om hun leger med dem som bekymringsfrit barn, eller senere må trøste og irettesætte dem i sin nyfundne voksenrolle.
Det resterende cast er derudover stærkt veloplagt. Særligt Ida Cæcilie Rasmussen i rollen som den lidende mor Anna må fremhæves, ikke mindst for et dyrisk smerteskrig i en fødselsscene, der tangerer til ren horror, og er et absolut højdepunkt i filmen.
Med en beskeden spilletid på kun 86 minutter, forsøger Du Som er i Himlen aldrig at strække sig for langt. Handlingen udspiller sig over godt 24 timer og foregår primært på gården, hvilket resulterer i en intens og smuk filmoplevelse. Fotograf Marcel Zyskind viser det danske landliv fra sin bedste side, nærmest malerisk fotograferet med tydelig inspiration fra romantikkens malerkunst. Sarte valmuer, lyserøde solnedgange og fine blondegardiner får dog en mere ondsindet karakter i filmens kontekst, hvor Guds vrede konstant lurer under overfladen.
Tea Lindeburg har i Du som er i himlen sat fortiden under lup og nægter at romantisere eller idyllisere. Resultatet er i stedet et autentisk og foruroligende portræt af en kvindeskæbne, der med sin smukke billedside og skuespilspræstationer efterlader et langvarigt indtryk.
Kommentarer