Kategori: Anmeldelse
-
FRANKENSTEIN: Gotisk æstetik genoplivet
“Del Toro formår at vise os begge sider af fortællingen – på et tidspunkt hvor vi synes at have mere brug for det end nogensinde.”
-
DET VAR ALTID DIG: Aldrig har sorg set så poleret ud
“Mere kan man ikke forvente af en Colleen Hoover-historie.”
-
CHAINSAW MAN – THE MOVIE: REZE ARC: Denjis selverkendelsesprojekt møder bombastisk action extravaganza
“Når historien derimod når til de steder, hvor actiondelen ikke holdes tilbage, er det den bedste form for overstimulation af farver, hastighed og spektakel.”
-
AFTER THE QUAKE: Murakami-antologi strækker sig tyndt
“Inoue, sætter sig for at skabe et univers, der på samme tid føles mærkeligt og nært. Men i forsøget på at skabe den nødvendige kontrast mellem det overnaturlige og det ordinære, mister filmen meget af dens følelsesmæssige tyngde.”
-
AFTER THE HUNT: En forgængelig affære
”Julia Roberts får lov til at føre filmen frem, men gør det på utroværdig og umådeligt kedelig vis. Hun bærer på en gennemgående ukvindelig kynisme, og måden hun håndterer sine følelser på virker som den stereotype sårede (ofte mandlige) karakter, der drikker sine problemer væk i whiskey”
-
DEN SIDSTE VIKING: Den danske filmelite på 1. violin
“Det er skønt at se en velkendt filmskaber ryste posen lidt en gang i mellem, men uden drastisk at ændre format, og lykkes med det.”
-
EN SNEGLS ERINDRINGER: Melankoli møder stopmotion-magi
“Selvom Grace’ verden ofte er grå, bliver billederne langt fra monotone; tværtimod er der altid en legende, menneskelig varme i detaljerne.”
-
ULTRAS: En hyldest til verdens største subkultur
“Det står ret hurtigt klart, at adrenalinsuset, og den umiddelbare stemning af euforisk sammenhold ved indløb står i skarp kontrast til hverdagens gråkedelige rutiner, men Ekners antropologiske feltstudie viser også, at der er langt mere under overfladen end øl, bold og romerlys.”
-
SORRY, BABY: En subtil og stærk debut fra ny amerikansk triple-threat
”Det er virkelig i de små og underspillede øjeblikke, at Sorry, Baby er klart stærkest. Eva Victor formår nemlig at illustrere en indadvendt emotionel krig og omverdenens ambivalens på en humoristisk, følsom og subtil måde, der, på trods af visse problemer, gør Sorry, Baby, til en af de mest lovende filmdebuter i dette årti”