Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”Men København findes ikke forveksler fængende momenter med dramatiske scener. Vi mærker Sanders blik på Ida, men forstår ikke hans indre liv. Ida er og bliver et objekt for vores og kameraets fascination, hendes personlighed er så vagt defineret, at hendes skæbne føles underordnet.”
Læs mere
”Vi tages med gennem dale, bjergtoppe og landsbyer i alperne, fotograferet i klassisk, boks-agtigt 4:3 format, der dog aldrig frarøver landskaberne deres storhed. Man hører de overdøvende cikader i sommerheden, og man ånder den skarpe luft på skyfrie vinterdage.”
Læs mere
“Sophie og Calums relation udfoldes i en kollage af velkendte tableauer fra en charterferie, hvor vandlandet, baren og receptionen gengives i solvarme pasteller. Men bag de smukke og til tider grynede billeder fra digitalkameraet findes også et subtilt drama mellem far og datter.”
Læs mere
“Det eneste i sandhed holdbare er Niels Bohr selv. Hans varme smil og altid muntre mine smitter, og begejstringen for sin passion slår aldrig fejl. Bohr havde altid benene solidt plantet på jorden, uanset hvad han foretog sig. Det er tydeligt, at han levede og åndede for fysikken med hele sit væsen.”
Læs mere
“Vi ser hvor forskellige musikerne er: Nogle er meget rutineprægede og detaljeorienteret, mens andre er livlige og barnagtige, selvom de snart fylder 90. Men portrætterne er stort set kun af gamle (og for det meste hvide) mænd, og det er ikke den mangfoldighed, musikken kan frembringe.”
Læs mere
“Pånær en række mindre optrædender i tv-serier, er Deadwyler et relativt ubeskrevet blad. Med rollen i denne film synedes det dog svært at se, at tilbuddene ikke skulle komme strømmende i fremtiden. Hendes perfekt balancerede præstation er hjertevarm, men aldrig sukkersød. Den er lidende, men aldrig rørstrømsk.”
Læs mere
“Regnen kan ikke skylle alt bort, for Kore-eda forbliver stående. Han har endnu en gang skabt en rørende historie, der besejrer ensomheden og beviser, at familie er meget mere end biologiske antagelser.”
Læs mere
“Med The Banshees of Inisherin bruger filmgeniet McDonagh absurde omstændigheder til at indkapsle ægte følelser. Som man sidder og bliver opslugt i filmen, er det svært ikke at investere sig i det eskalerende venskab, som historien centrerer om.”
Læs mere
Vel har man hørt historien før, men aldrig med denne mængde projektil opkastning.
Læs mere
“Man kommer få gange i tvivl om, om det er sjovt med vilje eller ej, men lige meget hvad er det underholdende. Eksempelvis når M3GAN synger en melankolsk udgave af David Guettas Titanium som godnatsang til Cady. 100 klichéer kan tilgives for bare ét så uventet øjeblik.”
Læs mere