Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
At se filmen er nærmest som at blive ramt i ansigtet af en knytnæve. Som titlen Les Misérables antyder, er hovedpersonerne ofre af et system, som marginaliserer en stor del af befolkning, netop som Victor Hugo har beskrevet det i sin roman af samme navn fra 1862.
Læs mere
Hæsblæsende skal jeg da lige love for, at det bliver. Vi skal igennem alt fra biljagter til parkour-lignende sekvenser, og sågar også en gidseltagning i en slagterhal. Selvom det til tider er meget tju-bang, og der bliver skruet helt op for politi-og-røvere stemningen, så fungerer det i store træk ret godt, fordi det er usædvanligt flot iscenesat.
Læs mere
Fra start til slut føler man frygten i hvert enkelt skridt de to soldater tager, hvorved intensiteten når et hidtil uset niveau, der på mange måder minder om en 1 time og 59 minutter lang udgave af åbningssekvensen fra Saving Private Ryan (1998).
Læs mere
“Hvis nogen skulle få den idiotiske idé at filmatisere Cats, så var Tom Hooper manden til jobbet. Og nu er det sket, og han har gjort det umulige. Resultatet minder lidt om, når en krøbling løber et maraton.”
Læs mere
”Frost II er en historie om familieværdier og om at blive voksen. Hvor Disney-efterfølgere ikke altid lader deres hovedroller blive voksne, så tillader Frost II netop dette. Temaer som død, familie, historien og forandring er nøgleelementerne i fortællingen, og det er netop derfor, denne historie er så spændende: det er en historie for de små børn, men Frost II vil også gribe deres forældre.”
Læs mere
“Det ville være nemt for Joon-Ho og kompagni at forfalde til pointer om, at forbrydelse ikke betaler sig, eller at uligheden er for høj, men i stedet ender den på en ærlig og hjerteskærende note, hvor absolut intet viser sig at være hverken sort eller hvidt.”
Læs mere
Af Mads Korsholm Petersen A long time ago in a galaxy far, far away…. Fra en glitrende stjernehimmel kommer en planet til syne. Planeten er beklædt i blå dis, der spænder langs overfladen så langt øjet rækker. Et øjebliks stilhed inden rumskibe pludseligt tordner frem på lærredet akkompagneret af John Williams legendariske score. Åbningssekvensen i…
Læs mere
“Daniel Pembertons Golden Globe-nominerede, jazzede score oser af noir, med klassiske lyde assisteret af moderne effekter. Det er lyden af privatdetektiver med trilbies, mørke gadehjørner og upålidelige vidner, så præcist lavet, at den noir-inspirerede billedside ikke helt kan hamle op…”
Læs mere
“Jeg sanser trætheden hos Otis, når han falder i søvn med armene om sin far, imens de kører hjem på farens motorcykel efter en lang arbejdsdag. Barndommens billeder er stiliserede, rå og ærlige. Lyset, gulnede californiske farver og stilheden står stærkt.”
Læs mere
”Filmen er udsøgt fotograferet og fyldt med dristige valg af klipning, lyd og effekter for at få os ”ind i hovedet” på castet, men der er ganske tomt derinde. Grahtø virker mere interesseret i at udnytte idéer om psykologisk lidelse for æstetisk potentiale, end i at undersøge de lidende.”
Læs mere