Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Payne er tilbage i storform, og med et mesterligt manuskript af relativt ukendte David Hemingson og stærke præstationer fra de tre hovedroller skal der lyde en stor anbefaling til at gå en tur i biffen og nyde denne depressionskomedie, der er lige så sørgelig, som den er sjov og hjertevarm.”
Læs mere
“Mysteriet – spørgsmålet om, hvem der er det egentlige ‘monster’ – nedtones som sagt hen ad vejen. Ikke desto mindre tjener det, sammen med de skiftende perspektiver, som forfriskende elementer til en ellers tung fortælling.”
Læs mere
“Kald mig Lucía taler på elegant vis ind i tidens debatter om køn, identitet og generationskløfter. Temaerne virker dog aldrig påduttede eller forcerede, fordi Solugurens jordnære indgangsvinkel med naturlige familiære hierarkier og opbrud fremstår genkendelige.”
Læs mere
“Resten af The Creator følger herfra en fremgangsmetode, der ligner et bastardbarn mellem Dommedag nu (1979) og Bladerunner 2049 (2017). Et uudforsket land skal krydses i jagten på én ”mand”, og spørgsmålet om hvem der er gode og onde, samt hvad det vil sige at være et menneske, skal besvares.”
Læs mere
“Filmens tema er tungt, men evigt aktuelt. De stilistiske valg er modige, men synes skræddersyet til en fortælling som denne. Hjulpet godt på vej af knugende autentiske skuespillerpræstationer har en noget afdæmpet og, måske, mere moden Noé slet og ret skabt et værk, som du ikke må gå glip af!”
Læs mere
“Selvom Oppenheimer langt hen ad vejen er en formidabel historisk gengivelse af et mørkt kapitel i verdenshistorien, så er lige netop karakterstudiet det, der gør filmen værd at se. Nolan selv har da også udtalt, at filmen ikke er en film om atombomben, men i langt højere grad et kritisk portræt af geniet bag.”
Læs mere
“Det synes intet mindre end passende, at instruktøren gennem hele dokumentaren gør brug af et Big Bang-motiv med eksploderende stjerner og galakser. Kun en så grandios analogi synes adækvat, når der skal tegnes et portræt af en af de mest indflydelsesrige og ekstravagante stjerner på rockmusikkens himmel.”
Læs mere
”I enkelte tilfælde forfalder filmsproget til at være henvendt en, måske, lidt for lav fællesnævner. Men som part coming-of-age fortælling, part semifiktionaliseret autobiografi og part familiedrama ender The Fabelmans som et helstøbt værk.”
Læs mere
“Væg til væg vold, mesterlige kampkoreografier, pistolporno, sværdfetichisme og meterlange blodsprøjt er kun nogle af elementer, der, i sammenspil med et blændende visuelt udtryk og et voldsomt, intenst lydtapet, får en til at glemme alt om tid og sted.”
Læs mere
“Cocaine Bear starter med et brag, men ender dog hurtigt som en rodet og forudsigelig affære. Et væld af sløsede karakteropbygninger, set-ups der ikke forfølges og ligegyldige plottråde forvirrer mere, end de gavner.”
Læs mere