Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”Samspillet mellem hoved- og biroller har både dynamik, flow og skarpe, velformulerede replikker. Dialogen føles skåret helt ind til benet, der siges ikke ret mange ord, som der ikke er behov for. Det er netop den kontante præcision i dialogen, som skaber den drabelige intensitet og nerve, der driver dramaet i Boy From Heaven.”
Læs mere
“At udspinde et eksistentielt edderkoppespind og så sætte karaktererne fri til at slå sig til blods i dets virvar, er på mange måder beskrivende for Park Chan-Wooks fremgangsmåde som sådan. I denne ombæring appliceres mantraet så på detektivgenren.”
Læs mere
“Filmen lever i den grad op til sin titel, med endeløse baner af eksistentielle spørgsmål og overlappende dialog. Karaktererne forsøger igen og igen at overtale hinanden om vigtigheden eller uvigtigheden i et virvar af store og små emner.”
Læs mere
“David Harbours julemand males altså ikke kun som en gavmild glædespreder, men først og fremmest som en brutal hævner. Det lykkes at lave det skøre spin på karakteren med et glimt i øjet, for Harbour leverer også cheesy oneliners og skyller småkagerne ned med sprut, og han overmander sine fjender på en måde, der flere gange vender det makabre til noget dybt komisk.”
Læs mere
”Pálmasons faste fotograf Maria von Hausswolff lykkes på mesterlig vis med at indkapsle mørke og lys, brændende varme og nivende kulde i grynede, analoglignende skud, der skaber en dybt troværdig illusion af at opleve Island gennem Lucas eget monstrum af et kamera.”
Læs mere
“Foruden stærke præstationer af Seydoux og Stewart i sårbare men rebelske kvinderoller skal der lyde en særlig hyldest til Viggo Mortensen. I et fysisk lidende portræt af en mand i transformation brillerer den 64-årige skuespiller”
Læs mere
”Nogle af de mest berømte scener, som da Belle (Paige O’Hara) og Udyret (Robby Benson) danser i balsalen, efteraber Belle. Man kan ikke andet end at måbe af forvirring.”
Læs mere
”Prinsesse Diana og Hertuginde Meghan, snarere end Prinserne og deres talrige uartigheder, iscenesættes som om, de nedlægger og ødelægger monarkiet. Og når det britiske folk bliver sure over, hvordan kongehuset behandlede dem begge, så sammenligner Elizabeth dem med ondskabsfulde kommunister. Det er surrealistisk at opleve.”
Læs mere
”Som en frivillig boksepude sidder man der i biografsædet og lader sig gennembanke af filmen. Selv en ringende telefon eller et forbipasserende tog bliver til chokelementer takket være den ekstremt effektive klipning af Elliot Greenberg og et stærkt lyddesign, som ophøjes af Cristobal Tapia de Veers allestedsværende score.”
Læs mere
“Alt ved filmen skriger ung og cool. Soundtracket består af højtempo og bastung-musik fra Charlie XCX, Azealia Banks og Tyga. Neonhalskæder lyser op i mørket, massevis af coke og Xanax og indforstået internetlingo; ligesom et Caspar Eric digt i filmform er hver sætning, der bliver ytret, en afspejling af en generation i en digital tidsalder.”
Læs mere