Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Theatre of Violence kaster lys over ikke bare en, men flere problematikker, der for menig mand virker vanskelige at forholde sig til; alligevel er vi nødt til det. For det foregår lige nu, og det er et efterspil til kolonimagternes tid i Afrika.”
Læs mere
“Empire of Light er allerbedst i de alt for få stunder, hvor Mendes homage til biografoplevelsen får lov at bestemme. Jeg sad gennem hele filmen med en større lyst til at gå på opdagelse og lade mig fortabe i Empires glemte sale, støvede afkroge og filmnostalgi, end i de karakterer, der tog sig af den endnu åbne del af biografen.”
Læs mere
”Samspillet mellem hoved- og biroller har både dynamik, flow og skarpe, velformulerede replikker. Dialogen føles skåret helt ind til benet, der siges ikke ret mange ord, som der ikke er behov for. Det er netop den kontante præcision i dialogen, som skaber den drabelige intensitet og nerve, der driver dramaet i Boy From Heaven.”
Læs mere
“At udspinde et eksistentielt edderkoppespind og så sætte karaktererne fri til at slå sig til blods i dets virvar, er på mange måder beskrivende for Park Chan-Wooks fremgangsmåde som sådan. I denne ombæring appliceres mantraet så på detektivgenren.”
Læs mere
“Filmen lever i den grad op til sin titel, med endeløse baner af eksistentielle spørgsmål og overlappende dialog. Karaktererne forsøger igen og igen at overtale hinanden om vigtigheden eller uvigtigheden i et virvar af store og små emner.”
Læs mere
“David Harbours julemand males altså ikke kun som en gavmild glædespreder, men først og fremmest som en brutal hævner. Det lykkes at lave det skøre spin på karakteren med et glimt i øjet, for Harbour leverer også cheesy oneliners og skyller småkagerne ned med sprut, og han overmander sine fjender på en måde, der flere gange vender det makabre til noget dybt komisk.”
Læs mere
”Pálmasons faste fotograf Maria von Hausswolff lykkes på mesterlig vis med at indkapsle mørke og lys, brændende varme og nivende kulde i grynede, analoglignende skud, der skaber en dybt troværdig illusion af at opleve Island gennem Lucas eget monstrum af et kamera.”
Læs mere
“Foruden stærke præstationer af Seydoux og Stewart i sårbare men rebelske kvinderoller skal der lyde en særlig hyldest til Viggo Mortensen. I et fysisk lidende portræt af en mand i transformation brillerer den 64-årige skuespiller”
Læs mere
”Nogle af de mest berømte scener, som da Belle (Paige O’Hara) og Udyret (Robby Benson) danser i balsalen, efteraber Belle. Man kan ikke andet end at måbe af forvirring.”
Læs mere
”Prinsesse Diana og Hertuginde Meghan, snarere end Prinserne og deres talrige uartigheder, iscenesættes som om, de nedlægger og ødelægger monarkiet. Og når det britiske folk bliver sure over, hvordan kongehuset behandlede dem begge, så sammenligner Elizabeth dem med ondskabsfulde kommunister. Det er surrealistisk at opleve.”
Læs mere