Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Den tidsmæssige iscenesættelse i det daværende England er gennemført, med flot filmede kulisser og kostumer, som gør billederne pæne at se på. Det bliver dog hurtigt nemt for filmen at sætte al sin lid til det æstetiske udtryk på bekostning af den plotmæssige fremdrift, som man savner.”
Læs mere
“Den barnlige naivitet udstilles smukt, når faren har druknet sine sorger over borgerkrigen i hjemlandet, hvor Zlatan panter de store dåseøl og fortærer et orgie af grillmad med smil på læben. Sammenholdet mellem far og søn stråler også i scenen, hvor de bærer IKEA-sengen hjem uden transport, fordi deres skodspand af en bil har svigtet dem igen igen.”
Læs mere
“I solsortens land er en stærk og rå men noget flygtig fortælling om sorg, sammenhold og de barske skæbner, krigen førte med sig. Fahrije og de andre krigsenkers historie er uden tvivl en, som fortjener at blive fortalt, men det er desværre svært at undgå at føle, at den ikke har helt nok indhold til en spillefilm.”
Læs mere
”Mills hylder den selvopofrende og ofte utaknemlige opgave, det er at være forældre, og genkender at de færreste med børn faktisk helt ved, hvad fanden de laver. ”It’s a fucking nightmare”, som Viv siger i telefonen til Johnny. Men som altid er kærligheden i sidste ende stærkere end frustrationen over noget som helst skænderi.”
Læs mere
“…intet mindre end fortryllende. Fyldt med forbudte blikke, lette berøringer og kys i mørket. Luften emmer af den ungdom, de delte og mistede.”
Læs mere
“Eggers har virkelig har gået planken ud, når det kommer til at være tro mod genren og filmens historiske ramme. Det er blodigt, vulgært og frastødende, præcis som en vikingefilm skal være.”
Læs mere
”Filmens styrke ligger på mange måder i, at den ikke prøver ikke at være mere, end den er. Den lavmælte ”jyskhed” gennemsyrer ikke kun historien, men også filmens udførelse. Den tager sin tid og har ikke for store armbevægelser, hvilket klæder den minimalistiske fortællingen utrolig godt.”
Læs mere
“I sin portrættering af Nitram, der vandt Landry Jones prisen for bedste mandlige hovedrolle ved Cannes, fremprovokerer han både medynk og frygt. Han er følsom og humoristisk, men den eksplosive vold hviler konstant lige under overfladen.”
Læs mere
”Jeg har efterhånden set så mange halvdårlige danske dramaer, at jeg ikke forventede meget, da jeg satte mig ind i biografsalen for at se Rose. Men mine forventninger stod til skamme, da filmen var slut, havde jeg både grint og grædt.”
Læs mere
“I takt med at Toms algoritme udvikler sig og lærer af hans fejl, begynder Alma måske at ændre holdning. Både til Tom og tanken om robotter. Han er jo hendes drømmemand, trods alt…”
Læs mere