Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”’After Yang’ er på højde med senere års hovedværker inden for sci-fi-dramer om den nære fremtid som Spike Jonzes ‘Her’ (2013) og Alex Garlands ‘Ex Machina’ (2014). Det er alle tre film, der med en oprigtig interesse formår at undersøge skellet mellem menneske og maskine, uden nødvendigvis at ville trække en skarp grænse mellem de to.”
Læs mere
“Ali (Adeel Akhtar) lytter til punk, rock og elektronisk musik. Ava (Claire Rushbrook) er til Country og folk. I den kontrast ligger filmens kerne om en forelskelse på tværs af to forskellige verdener, som har langt flere forskelle end blot musikken i deres liv.”
Læs mere
”Det ender dog med at være en stereotypisk krimiromance, der er 30 minutter for lang, glemmer sit eget fokus og på ingen måde tilbyder seeren et nuanceret indblik i mobningens grimme natur.”
Læs mere
”Der er mikroskopiske momenter af god dialog med et glimt i øjet, men den gyldne balance mellem det decideret kedelige og overdrevet teatralske rammes så sjældent, at 90 minutter i Vincenzos boghandel føles som en evighed.”
Læs mere
“Dramaet fortælles ad omveje; i en bisætning, i et blik. Hver karakterer har hemmeligheder og indre ønsker, som filmen langsomt graver frem. Fortællingen forsvinder til tider i skildringerne af den rå kroatiske klippeø, som er enestående filmet af Helene Louvart. Men den fascinerende natur, det intense skuespil og kameraets kølige blik drager én ind.”
Læs mere
”Et sekunds lykke er glemt igen i det sekund, den er slut.”
Læs mere
”Sjældent har folkeskolen virket så grusom. Noras møde med skolegården er som at traske gennem en smal sti, der er overgroet med tjørnekrat og brombærbuske. Det er en angstfuld rejse, og det er umuligt ikke at blive revet til blods.”
Læs mere
”Ligesom Breaking Bad-genkendeligheden i nogle sammenhænge ikke er til at komme udenom, så er den skamløse underholdningsværdi over de fire sæsoner også unægtelig. For Ozark skinner allermest i forbindelse med det eminente skuespil, som præger det alsidige og forskruede karaktergalleri.”
Læs mere
“De forventninger, der er til kvinder, er anderledes end dem, der er til mænd. Alle omkring Julie synes, hun bør slå sig ned og få nogle børn. Hun beskriver sig selv som Bambi på glatis – hvert halve år finder hun på noget nyt. Men Verdens værste menneske fortæller os, at det er helt okay, at vi er uperfekte.”
Læs mere
”Jeg var for alvor grebet af en lyst til denne film, da Manceron en mørk aften i krostuen sætter Louises smagsløg på prøve, og begejstringen stiger som hun igen og igen rammer plet: ”valnød… champignon… gulerod… mynte… rødbede.”
Læs mere