SPENCER: Et forfriskende portræt af en prinsesse

“En fabel ud fra en sand historie” – sådan introduceres en af årets mest interessante film. En film der byder på et anderledes og særligt originalt take på en ellers velkendt historie. Instruktøren bag Jackie (2016), Pablo Larraín, er tilbage med sin ventede film Spencer, der skildrer fortællingen om Prinsesse Diana i de definerende dage af hendes ægteskab og liv.

Vi møder Prinsesse Diana (Kristen Stewart) i en tid, hvor hendes ægteskab til Prins Charles (Jack Farthing) er ved at falde fra hinanden. Hun er tvunget til at spille den perfekte og smukke hustru, selvom hun føler sig fanget i en udsigtsløs og umulig rolle, hvor ønsket om at beskyttet sine sønner William (Jack Nielen) og Harry (Freddie Spry) er højeste prioritet. Men endnu en juleferie på Sandringham House med den royale familie bliver dråben, der får bægeret til at flyde over. Stramme traditioner, overdådige middage og ligegyldige samtaler bliver udfordret af Dianas frustration og magtesløshed.

Spencer er en yderst spændende, intens og anderledes fortælling om mystikken omkring Prinsesse Dianas liv, og den tegner samtidig et følelsestungt billede af, hvordan det må have været at leve i hendes situation. At blive taget med ind i hendes tanker og følelser, at se hende kæmpe – ikke kun med sit ægteskab, men også med forholdet til sig selv – er interessant. Særligt denne dobbelthed tager filmen i retningen af et psykologisk drama, hvilket giver et forfriskende og, til tider, underligt indspark til filmen.

Der er ingen tvivl om, at Kristen Stewart brillerer i rollen, hvor hendes ansigtsmimik, kropsprog og talemåde er nærmest identiske med Prinsesse Dianas. Trods fremragende birollepræstationer, bærer Stewart filmen på sine skuldre; hun fungerer perfekt i rollen, da hun, ligesom Diana selv, besidder en mystik, som hun formår at overføre til filmen. 

I 2008 fik Kristen Stewart sit gennembrud med Twilight-filmene (2008-2012), der ikke kun gjorde hende til en populær stjerne blandt vampyr-elskende teenagere, men også til en skuepiller der ikke altid blev værdsat. Men endnu engang beviser Stewart sin status, som en nu respekteret og kvalitetsbevidst skuespiller, hvor hun i Spencer blotter en særlig dybde og sårbarhed, der gør det umuligt ikke at føle inderligt med hende. Netop kombinationen af hendes gådefuldhed, skrøbelighed og styrke sætter Kristen Stewart i position til en Oscar-nominering – og måske endda en sejr.

Udover det stærke skuespil, trækkes filmen op på et højere niveau af Jonny Greenwoods originale og fantastiske score, der vil få selv de hårdeste hjerter til at krakelere. Musikken fungerer næsten som en karakter i sig selv, hvor de bombastiske noter, blandet med melankoli og uhygge tager ens følelser med på filmens rejse. Sammen med Pablo Larraíns instruktion og filmfotografen Claire Mathons skæve vinkler og bevægelser skabes et overvældende og klaustrofobisk portræt af den afdøde prinsesse.

Spencer fortæller, hvordan tre skæbnesvangre juledage blev afgørende for Prinsesse Dianas beslutning om at blive skilt fra Prins Charles. Kristen Stewart er fuldstændig overbevisende i rollen som Diana, hvor denne anderledes, barske og emotionelle fortælling giver et forfriskende og skævt billede af historien om prinsessen, der ikke ville være dronning af England, men i stedet ville have sin egen identitet.

Kommentarer