Af Sidsel Minuva
We Are One er en global filmfestival, der løber af staben mellem 29. maj og 7. juni. Nogle af verdens allerstørste filmfestivaler, såsom Sundance, Cannes og BFI, har ganske enkelt slået sig sammen, så filmelskere og -fællesskaber kan få sig en indendørs festivaloplevelse. Hele molevitten er gratis, foregår på YouTube og del af pointen er, at man kan donere til COVID-nødhjælp.
Jeg faldt på en hel almindelig tirsdag eftermiddag over deres livestream af filmen Sisterhood. Og så var min tirsdag pludselig slet ikke så ordinær længere.
Sei (Gigi Leung) ejer et feriehus i Taiwan med sin mand. Det er tydeligt, at hun ikke trives – hun drikker så meget, at hendes mand må lægge bløde plastfliser under trappen, så hun ikke brækker arme og ben, når hun pløret dratter ned af dem.
Hun er oprindeligt fra Macau, hvor hun efterlod alle sine venner, da hun flyttede sammen med manden i Taiwan. En dag ser hun i avisen, at hendes gamle ”best friend forever”, Ling (Jennifer Yu), er død. Så er der ikke andet for end at pakke taskerne og vende tilbage til Macau for at finde ud af, hvad der skete med hende.
Sisterhood er struktureret omkring to spor; det ene omhandler nutidens næsten-40-årige Sei, og det andet skildrer hendes minder om teenageårenes udskejelser. Det var nemlig som teenager, at Sei (her Fish Liew) mødte Ling og resten af slænget. Det er en enkel, men effektiv fortællingsmetode, der formår at holde fortidens spejl op mod fremtiden, så kontekster og indbyrdes forhold langsomt blotlægges, mens Sei rejser gennem sin hjemegn.
I den forbindelse skildrer Sisterhood på raffineret vis både ungdommens kækhed og fattigdommens udfordringer. Sei var som barn forældreløs og søger som teenager arbejde på en massagesalon. Her tackler hun sammen med veninderne både klamme kunder og de sejre, de fejrer sammen, når kunderne efterfølgende forærer dem nogle enorme bundter drikkepenge.
For i bund og grund er det netop pengene og sammenholdet, der betyder mest, og så kan det være lige meget, om mændene i salonen vil masseres under håndklædet. Så kan de både grine af det med de andre piger og bruge pengene på at leve, som teenagere nu engang drømmer om – de kan være unge og smukke og more sig evigt og altid.
I nutiden er ingen af dem sluppet godt afsted med deres vilde, men hårdtarbejdende fortid. Den ene veninde har en skulderskade efter mange års massering, og den anden sidder i huslejegæld til halsen. Kvindernes brogede fortid farver løbende deres nutid.
Men i fortællingens centrum står Sei og Ling. At kalde dem bedste venner beskriver ikke helt deres forholds betydning – åndsfrænder er nok mere passende. Som massørelev er Sei straks tiltrukket af Lings personlighed, og de to ender med at tilbringe al deres tid sammen, indtil en skæbnesvanger nytårsaften river deres venskab fra hinanden.
Mens jeg ikke vil afsløre, hvordan deres forhold i sandhed ender, og hvad Seis voksne selvransagelse bringer med sig, så er der ingen tvivl om, at deres historie går lige i hjertet. Jeg indrømmer blankt, at jeg var lige ved at knibe en tåre.
Sisterhoods fortællemetode og tematik er set før. Alligevel benytter filmen sig af sine værktøjer godt nok til, at den formår at gøre indtryk. Sisterhood er enkel, men effektiv.
Du kan se Sisterhood gratis på YouTube indtil d. 7. juni
Kommentarer