Af Marius Sørensen
Disney har længe været frontløber, når det kommer til at genindspille deres tegnefilm og animationsklassikere som spillefilm. Inden for de sidste få år er vi blevet serveret udgaver af Snehvide (2025), Dumbo (2019), Pinocchio (2022), Løvernes Konge (2019) og, i sidste uge, Lilo og Stitch. Nu har Disneys store konkurrent i animationsverdenen, Dreamworks, besluttet, at de ikke vil efterlades i støvet. Studiet har genindspillet nyklassikeren Sådan Træner Du Din Drage (2010), hvortil man har valgt at lade animationsfilmens instruktør, Dean DeBlois, vende tilbage og genskabe sin egen film – denne gang med ’rigtige’ mennesker.
Har man set den originale film, er man bekendt med historien: Den uduelige høvdingesøn Hikke (Mason Thames) bliver set ned på af hele sin vikingelandsby på Berserkerø, hvor man – hvis man vil være til nytte – er nødt til at være dygtig til at bekæmpe drager. Det er Hikke selvsagt ikke. Alt vendes til gengæld på hovedet, da Hikke stifter bekendtskab med dragen Tandløs og lærer en hemmelighed eller to om dragerne. Men da de andre vikinger opdager Hikke og Tandløs’ venskab bryder helvede løs.
Sådan Træner Du Din Drage gemmer ikke på meget nyt sammenlignet med dens animerede modpart. Tværtimod har DeBlois og Dreamworks valgt at skabe en tro kopi af den originale film. Filmene er ens skud for skud og klip for klip – eller i alt fald meget tæt ved. Og heri ligger både filmens store force og dén fodlænke, der sørger for, at filmen aldrig helt kommer op at flyve.
For den originale Sådan Træner Du Din Drage er en helt igennem fantastisk film. En af dette århundredes bedre tegnefilm, fyldt med vidunder, humor og eventyr. Og genindspilningen lykkes med at genskabe meget af originalens energi, ikke kun takket være den trofaste kopiering. Filmens cast har sin egen charme, og actionsekvenserne har fået et ekstra lille spark. Gerard Butler er tilbage i rollen som Hikkes far, høvdingen Havblik, som han lagde stemme til i tegnefilmen. Det er et stykke åbenlys, men genial casting: Butler passer som fod i hose.
Til gengæld er det svært ikke at sidde tilbage med en følelse af, at noget mangler. Animationsfilmens sprudlende farver og meget af verdenens finurlige og skæve design er gået tabt. Samtidig er det en historie, vi har set før – og bedre. Og hvad er egentlig pointen med at genindspille originalen, hvis ikke der tilføjes noget nyt? Det lugter en smule af griskhed og pengejagt fra Dreamworks’ side. Og det kan desværre også lugtes, når man sidder i biografsalen og nyder en ellers fin film. For den nye Sådan Træner Du Din Drage er – ligesom originalen – en skøn film. Men hvorfor eksisterer den?
Kommentarer