Af William Pilgaard-Jensen
Graham Swifts prisvindende roman, Helligdag, blev udgivet i 2016 og et halvt årti senere er den nu blevet filmatiseret under samme navn. Her følger vi de begivenheder i tjenestepigen Jane Fairchilds liv, som er med til at skabe fundamentet til hendes forfatterskab – med særligt fokus på én skæbnesvanger dag.
Historien tager sit udgangspunkt i England kort efter første verdenskrig, hvor skal Jane (Odessa Young) mødes med sin elsker Paul (Josh O’Connor), inden han skal giftes med en anden kvinde. I den anledning fortælles historien om, hvordan de to mødte hinanden, samt de senere stadier i Janes liv, hvor hun opnår en succesrig karriere som forfatter. Alt imens lurer der hos Paul et ægteskab, som tilsyneladende er mere præget af nødvendighed end lyst, samt et bagland af velstående familier med høje forventninger, hvor krigens rædsler desuden har sat sine spor.
”The Nivens”, Janes arbejdsgivere og venner af Pauls familie, er tydeligt mærkede af krigens tab og spilles hæderligt af Colin Firth og ikke mindst utrolige Olivia Colman, som stjæler hver eneste scene, hun optræder i. Mr. Nivens kejtede forsøg på optimisme er håbløse for Mrs. Niven, og sorgen er tydelig i Colmans imponerende ansigtsmimik, der nærmest ikke behøver nogen ledsagelse af ord. Hendes bidrag står tilbage som højdepunkter, og man efterlades ærgerlig over ikke at have set mere af hendes karakter.
Josh O’Connor og Odessa Youngs talenter er heller ikke til at tage fejl af, blandt andet når Jane og Paul tilbringer tid sammen i hans gemakker, før han drager ud i ægteskab. Desværre tilbyder manuskriptet her ikke mange muligheder for at investere sig dybt i deres relation til hinanden, og der fremhæves mere stemning end der fremhæves følelser. Det betyder, at de scener, der dominerer den første del af filmen og burde være afgørende for at sælge Jane og Pauls forhold, bliver svære at købe, og det svækker oplevelsen af historiens videre forløb. Desuden hjælper det ikke, at man stort set aldrig ser Pauls forhold til sin kommende kone, Emma (Emma D’Arcy), der ikke har meget andet til sin karakter end at surmule og brokke sig.
Den tidsmæssige iscenesættelse i det daværende England er gennemført, med flot filmede kulisser og kostumer, som gør billederne pæne at se på. Det bliver dog hurtigt nemt for filmen at sætte al sin lid til det æstetiske udtryk på bekostning af den plotmæssige fremdrift, som man savner. Problemet er nemlig, at det går for langsomt. Da vi når til det punkt, hvor plottet for alvor skal tage en drejning, har man allerede mistet tålmodigheden. I mellemtiden er der brugt for mange kræfter på sekvenser med stemningsinsisterende – om end ganske flot – underlægningsmusik samt flashbacks og flashforwards, der distraherer mere, end de gavner.
Helligdag er en flot film med velkomponerede kulisser og kostumer, og rollelisten byder på fornemt skuespil fra Oscarvindende navne. Det mangelfulde manuskript og den langsomme historie gør det dog svært for alvor at blive investeret i relationerne, og når de skelsættende begivenheder indtræder, har det ikke den vægt, som det burde.
Kommentarer