Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Theatre of Violence kaster lys over ikke bare en, men flere problematikker, der for menig mand virker vanskelige at forholde sig til; alligevel er vi nødt til det. For det foregår lige nu, og det er et efterspil til kolonimagternes tid i Afrika.”
Læs mere
“Det er en interessant præmis, og skuespillerne bærer ubesværet opgaven som de modvillige skurke. Bautista er som skabt til rollen som den empatiske Leonard, der i sin ømme fremtoning og intense tro på sine fremtidssyn skaber en sympatisk og skræmmende karakter.”
Læs mere
“Empire of Light er allerbedst i de alt for få stunder, hvor Mendes homage til biografoplevelsen får lov at bestemme. Jeg sad gennem hele filmen med en større lyst til at gå på opdagelse og lade mig fortabe i Empires glemte sale, støvede afkroge og filmnostalgi, end i de karakterer, der tog sig af den endnu åbne del af biografen.”
Læs mere
“Efter en lovende start ankommer Ellis på træningslejeren, og her tager filmens kvalitet et gevaldigt dyk. Stort set resten af spilletiden finder sted på denne boot camp; først kronrages de unge mænd, så piskes de af højtråbende officerer igennem en række hårde øvelser, og om aftenen ligger kadetterne på sovesalen og kigger på billeder af deres udkårne derhjemme. Det er alt sammen set før og bedre.”
Læs mere
“Der er ikke et eneste tidspunkt, hvor man som seer kan læne sig tilbage i sædet. Filmen ska-ber en drømmende, surrealistisk uro, der følger én undervejs. Denne angst bliver fremstillet på alle filmmediets tangenter allerede i den ikoniske startscene…”
Læs mere
”Fraser er nemlig filmen, helt og holdent.”
Læs mere
“Cocaine Bear starter med et brag, men ender dog hurtigt som en rodet og forudsigelig affære. Et væld af sløsede karakteropbygninger, set-ups der ikke forfølges og ligegyldige plottråde forvirrer mere, end de gavner.”
Læs mere
“I Tár er det intet mindre end betagende, når de lange og dialogtunge indstillinger både rummer sikkerhed og usikkerhed; ro og uro; stoisk balance og hektisk anspændthed.”
Læs mere
”Historien om Sackler-familiens korruption er vigtig, og Goldins opgør med dem er både modigt og beundringsværdigt – især fordi hendes egen kunst udstilles på museerne, der er i lommen på familien, og dermed indirekte bider den hånd, der fodrer hende. Dog fremstår anklagerne en smule unuancerede, da der aldrig sættes spørgsmålstegn ved Nans udsagn.”
Læs mere
“Alma Viva er en lovende spillefilmsdebut fra instruktør Cristéle Alves Meira. Film skaber et dragende univers og Lua Michel er tryllebindende som Salome. Men jeg sidder alligevel tilbage med et ønske om at filmen gik dybere og at den skar noget af alt det overflødige fedt fra.”
Læs mere