Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Et sted i processen har Blumhouse, i samarbejde med spillenes oprindelige skaber Scott Cawthon, besluttet, at historien om en sikkerhedsvagt, hvis arbejde bliver mere og mere uhyggeligt og dødeligt i løbet af fem frygtelige nætter, var for enkel. Derfor har de forsøgt både at behage seriens ærkefans og introducere det uvante gyserpublikum ved at uddybe og udbygge fortællingen. Resultatet er ikke en gylden middelvej, men snarere en film med et robotben usikkert i begge lejre.”
Læs mere
“Matt Johnson skildrer konflikterne med en erfaren sans for timing. Det er ikke bare den velskrevne dialog, men kamerabevægelser og klipning, der sælger humoren.”
Læs mere
“Filmens 200 minutter lange spilletid retfærdiggøres langt hen ad vejen, af en enormt grundig og nuanceret portrættering af den barske sag og dens efterforskning.”
Læs mere
“David Gordon Green er studiernes lange arm og fred være med det, men der mangler simpelthen en grundlæggende vilje til ikke kun at genskabe, men at skabe i den her film. Selv i de enkelte scener, som får hårene til at rejse sig, er teknikkerne genkendelige fra originalen.”
Læs mere
“Kald mig Lucía taler på elegant vis ind i tidens debatter om køn, identitet og generationskløfter. Temaerne virker dog aldrig påduttede eller forcerede, fordi Solugurens jordnære indgangsvinkel med naturlige familiære hierarkier og opbrud fremstår genkendelige.”
Læs mere
“I 1755 er der endnu ingen, der har formået at dyrke den jyske hede. Men den fattige soldat, Ludvig Kahlen (Mads Mikkelsen), ser heden som en mulighed for at opnå rigdom og ære. Han har slået en handel af med kongens mænd; hvis han kan opdyrke den tilsandede jord, bliver han til en adelsmand.”
Læs mere
“Så hvorfor efterlod jeg Love Life uden samme tilfredshed? Der er fint skuespil, selvsikkert kameraarbejde og antydningen af dybere lag i fortællingen. Men lagene synes ikke at være der, når man mærker efter. Den triste sandhed er måske, at Fumino Kimura ikke er Juliette Binoche, og at Fukada ikke er Ozu.”
Læs mere
“Resten af The Creator følger herfra en fremgangsmetode, der ligner et bastardbarn mellem Dommedag nu (1979) og Bladerunner 2049 (2017). Et uudforsket land skal krydses i jagten på én ”mand”, og spørgsmålet om hvem der er gode og onde, samt hvad det vil sige at være et menneske, skal besvares.”
Læs mere
”Hvis man har set Elem Klimovs legendariske Come and See (1985), der ofte beskrives som historiens bedste (anti-)krigsfilm, er det svært ikke at tænke på den, når man ser Innocence.”
Læs mere
Skuespillerne lykkes fortræffeligt med at portrættere de stærke bånd som karaktererne på kryds og tværs har. Især er kemien mellem Neeson og Hinds helt eminent. Den hemmelige lejemorder og den lokale betjent deler et tæt venskab.
Læs mere