Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Kald mig Lucía taler på elegant vis ind i tidens debatter om køn, identitet og generationskløfter. Temaerne virker dog aldrig påduttede eller forcerede, fordi Solugurens jordnære indgangsvinkel med naturlige familiære hierarkier og opbrud fremstår genkendelige.”
Læs mere
“Filmens vigtigste brik er dog stadig Paul Danos portrættering af Keith. Han er en underspillet nørdet karakter, hvis passion, stædighed og sympatiske værdier aldrig er til at tage fejl af.”
Læs mere
”Manden på bjerget hedder Jan. For 17 år siden boede han i Danmark med en kone, en søn og et job som anerkendt HIV-forsker. Han har fravalgt sin fortid og sin fremtid i Danmark for at leve som buddhistisk skovmunk i Sri Lanka. For at leve i nuet og opnå nirvana.”
Læs mere
”Der er ikke meget Morten Korch over Idioten, hvor landlig idyl er udskiftet med armod, misbrug og besøg fra kommunen. Ikke desto mindre er slutproduktet utroligt realistisk og troværdigt i dets skildring af livet på samfundets bund.”
Læs mere
“I fortællingen er der nogle helt fine ideer i spil, som desværre aldrig indfrier deres potentiale, grundet skidt prioritering, kluntet struktur og alt for stor afhængighed af konventioner.”
Læs mere
”Gran Turismo kan med rette klandres for at være forudsigelig og amerikansk, men de talrige spændingsfyldte racer-scener kombineret med fedt visuelt arbejde trækker op og redder filmen fra at være lige så farveløs som det ikoniske, skakternede løbsflag.”
Læs mere
“Cruz skildrer det voksne brændte barn med en lidet skjult sorg, der går lige i hjertet; især i kombination med Giulianis intense blik og indædte rasen mod de voksnes rigide samfund.”
Læs mere
”Den stillestående æstetik skaber et enerum mellem seeren og Carls enorme tvivl, der føles som om, den vokser i munden på en som en tør bolle, man ikke kan sluge.”
Læs mere
“Når alt til gengæld går op i en højere enhed for en film i hovedkonkurrencen, kan man støde på filmkunst i absolut verdensklasse.”
Læs mere
“David Harbours julemand males altså ikke kun som en gavmild glædespreder, men først og fremmest som en brutal hævner. Det lykkes at lave det skøre spin på karakteren med et glimt i øjet, for Harbour leverer også cheesy oneliners og skyller småkagerne ned med sprut, og han overmander sine fjender på en måde, der flere gange vender det makabre til noget dybt komisk.”
Læs mere