Af Christian Hejbøl
Kender du dét, at nogen pludselig peger et kamera mod dig, og du ikke ved, hvordan du skal reagere? Skal man smile, kigge væk, ignorere eller konfrontere personen, der filmer én?
I A Man and a Camera bevæger en mystisk og tavs skikkelse sig rundt i en lille hollandsk by med sit kamera. Den tavse skikkelse filmer alt på sin vej: heste, katte, biler, duer – og ikke mindst mennesker.
At observere og blive observeret er grundtanken med den provokerende dokumentar, som er instrueret af hollænderen Guido Hendrikx. Filmen har en grænseoverskridende tilgang til dokumentarisme. Kameramanden går fra dør til dør i den lille by, og filmer hvem end, der gider at åbne døren for ham. Resultatet er en åbenlys krænkelse af folks privatliv, da kameramanden aldrig fortæller dem, hvorfor han filmer dem, eller hvem han er. Fra kameramandens perspektiv kigger vi lydløst på de forskellige beboere, og de stirrer tilbage på kameraet forvirrede og interesserede.
Ligesom menneskene, der bliver filmet i dokumentaren, ved man ikke, om man skal grine af de absurde konfrontationer eller være bange for, hvad der kommer til at ske, både for beboerne i byen, men også med kameramanden selv. Hans fravær som person – at man ikke ser eller hører ham – giver følelsen af, at man selv er personen, der lydløst observerer de uforstående borgere. Derfor er oplevelsen som seer på mange måder bizar. I løbet af filmen følte jeg mig konstant påtrængende og havde flere gange lyst til at kigge væk af samme grund.
De underliggende intentioner i værket står aldrig klart. Ligesom én af personerne i filmen spørger: ”Is there a deeper mening to this?”. Den oprigtige forvirring og det virvar af forskellige følelser, der opstår, når folk bliver konfronteret med manden og kameraet, skaber både humoristiske, absurde, nervepirrende og hjertevarme scener. F.eks. når kameramanden bliver mødt af to børn og deres far, der alle tre synes, at den mærkelige kameramand er ekstremt morsom og tilbyder ham en småkage. Eller når en lille pige på en trampolin spørger, om han vil filme hende, imens hun hopper.
A Man and a Camera er simpel i sit koncept. Som titlen beskriver, handler det bare om en mand og et kamera. Alligevel er filmen mere kompleks end bare dét. Filmen udforsker grænserne for vores samfunds normer for privatliv, og den har derfor også en tydeligt krænkende undertone; kameramanden observerer og modtager, men han giver aldrig noget tilbage, og folks ubehag skinner tydeligt igennem. På trods af dette, er der en uskyldighed over kameramandens passive tilstand, der også har den modsatte effekt; folk åbner sig langsomt op for ham, og det ender med at give filmen en helt anden stemning.
Filmens repetitive struktur og indhold kan godt blive en smule trættende, men den absurde og provokerende grundidé fangede mig med det samme. Guido Hendrikx tager den lydløse observatør til den yderste grænse, hvor intet reelt sker, og indholdet er, hvad de ufrivilligt deltagende personer giver kameraet. Det er modigt, spændende og overordnet set en unik filmoplevelse.
Kommentarer