Af William Pilgaard-Jensen
Ligesom i sin forgænger, begynder Underverden II med en fængende sekvens, der sætter den intensive stemning, lige før titlen rammer skærmen. En nervøs ung mand bliver eskorteret til domhuset i indre København for at vidne mod bandelederen Muhdir (Soheil Bavi), men bliver likvideret midt i en stor uro før han når at komme ind i bygningen.
Ved hans side står PET-agenten Helle (Birgitte Hjort-Sørensen), som indser, at hun må være mere opfindsom med sine metoder, hvis hun skal få ram på Muhdir. Det baner vejen for the man of the hour, Dar Salim, hvis karakter Zaid endnu engang må stå ansigt til ansigt med det københavnske bandemiljø, i hvad der viser sig (igen) at være en gennemført medrivende spændingsfilm.
Efter sine ugerninger i første film, sidder Zaid i fængsel, hvor han slår tiden ihjel ved at spille skak med sig selv og fordybe sig i bøger. Den ensomme men også ukomplicerede tilværelse bliver hurtigt forstyrret af Helle, som tilbyder ham en mulighed for at genforene sig med sin søn, hvis han hjælper hende med at infiltrere Muhdirs bande.
Dar Salim gør det endnu engang glimrende i rollen som Zaid og særligt i scenerne mellem ham og sønnen Noah, kan man mærke smerten over, hvor meget hans valg i den første film har kostet ham. Det vækker minder fra DR’s (fremragende) tredje sæson af Bedrag tilbage i 2019, hvor Esben Smeds karakter måtte gennemgå lignende følelser. Salims præstation udmærker sig desuden, når faderrollen også udforskes på andre breddegrader, da Zaid gennem filmen udviser et bekymrende og beskyttende instinkt for de misledte unge drenge i bandemiljøet, som ikke begriber konsekvenserne af vejen, de er ved at gå nedad.
Spændende at følge er også Zaids indre konflikt med sin egen selvopfattelse, som når hans søn spørger ham, om det ikke kun er onde mennesker, som kommer i fængsel. Eller i en glimrende scene hvor han, i flugt fra en rivaliserende bande, vælter ind i en rædselsslagen uskyldig kvindes bil for at komme væk. I stress og fortvivlelse forsøger han at overbevise hende om, at han ikke vil gøre hende fortræd, men han kan ikke finde ordene til at beskrive, hvem han egentlig er. En af de gode?
Soheil Bavi leverer en habil skurk i Muhdir, som er velkalkuleret og sjældent udviser nogle markante udslag i sit temperament. Han nærer hurtigt en respekt for Zaid, som skal vise sit værd, i den første scene mellem dem, ved at operere Muhdirs skudsårede bror.
I rollen som Zaids modstykke på den anden side af loven, er Roland Møllers charmerende fynske dialekt fra forgængeren blevet erstattet med en (meget) tyggegummi-gumlende Birgitte Hjort Sørensen. Hun spiller overbevisende men får ikke det store at arbejde med i en karakter, der generelt mangler nogle kalorier og tager nogle tvivlsomme valg. Helle tager sjældent meget action selv, og når hun endelig gør, bringer det bare Zaid i flere problemer.
Underholdningsværdien er dog ikke til at tage fejl af, og som thriller leverer filmen præcis hvad den skal, med gennemførte spændingssekvenser, som står skarpt i Københavns aftenlys. Desuden er Fenar Ahmad god til at afbalancere de personlige karakterforhold med den hårdkogte action, så man kan mærke vægten af, hvad der er på spil, når de to ting overlapper.
Underverden II vedholder stemningen fra første film, og bygger samtidig videre på elementer, som fortjener at blive udforsket. På lige fod med forgængeren, står filmen også skarpt som den form for klassiske action-thriller, man sjældent ser på dansk jord.
Kommentarer