Af Anna Kristensen
Religion er et flittigt brugt emne i gysergenren. Og det kan man sagtens forstå, for der er mange skræmmende ting at hente inspiration fra i Bibelen og tilsvarende religiøse skrifter. Men bare fordi religion er flittigt brugt i gyserne, betyder det ikke altid, at den er godt brugt.
Evan Spiliotopoulos’ instruktørdebut The Unholy har elementer af, hvad der kunne have været en god gyser om religion. Filmen, der desuden er produceret af Evil Dead-skaberen Sam Raimi, er baseret på romanen The Shrine (James Herbet, 1983). Den har et kvalificeret skuespillerhold anført af Jeffrey Dean Morgan og det unge nye talent Cricket Brown. Også filmens komponist, Joseph Bishara, kan anses for at være en bastion i det moderne gysermiljø, med serier som The Conjuring (2013-) og Insidious (2010-) i tasken. Desværre lever filmen ikke helt op til sit potentiale.
Gerry Fenn (Jeffrey Dean Morgan) er en journalist i forfald. Efter en lovende karriere bliver han fyret fra en prestigefyldt avis da det blev afsløret, at han forfalskede sine historier. Nu er han tvunget til at drage rundt og skrive småhistorier om lemlæstede køer. Sådan en historie bringer ham til Banfield, Massachussets. Men da ko-historien er en fiasko, må Gerry vane tro pynte lidt på historien. Så han smadrer en gammel dukke, der lå begravet i et hult træ. Og så ser historien pludselig mere spændende ud.
Gerry er klar til at vende hjem til den næste kedelige historie. Men på sin natkøretur på vej ud af byen dukker en ung kvinde op midt på vejen, så Gerry nær kører galt. Han følger efter hende, og snart bliver hun kilden til hans nye succes.
Den unge kvinde hedder Alice (Cricket Brown). Hun har været både døv og stum hele sit liv, men pludselig kan hun både høre og tale. Og hun siger, det er på grund af Jomfru Maria, der er begyndt at tale til hende. Alice kan nu udføre alskens mirakler, hvilket tiltrækker folk fra alle vegne, inklusive Vatikanet. Men er det virkelig Maria, der taler til hende, eller er det en anden, mere farlig figur?
Religionen spiller en vigtig rolle i The Unholy. Og det er der en helt naturlig grund til. Alice er vokset op i den katolske kirke, og hun bor sammen med sin onkel, der er præst. Kort efter vi præsenteres for hende i filmen påstår hun, at Jomfru Maria taler til hende. Naturligvis fylder religion en del for filmens tematik. Men der er mange øjeblikke i løbet af filmen, hvor tonen bliver en smule prædike-agtig, og hvor man næsten kan sidde og rulle med øjnene, hvis man ikke selv er det mest troende menneske.
Gerrys jagt efter anerkendelse og berømmelse er i sidste ende katalysator for alt det, vi udsættes for i løbet af filmen. Denne tilsidesættelse af journalistisk etik og morale taler sig godt ind i et medielandskab fyldt med fake news og fokus på hurtige clicks. Men filmen får desværre ikke dykket rigtigt ned i den problematik, og det bliver i stedet overfladisk udpenslet som roden til alt ondt. Og moralen er? Fake news er fyfy.
Gyserfilm må hjertens gerne være uhyggelige, men de behøver ikke at forskrække os hele tiden for at blive anset som gys. På trods af, at The Unholy hyppigt forsøger sig med jump scares, har den ikke mange kræfter i form af gys, der sætter sine spor og kan få en til at ligge søvnløs flere nætter i træk. Tværtimod er de oplevelser glemt igen, nærmest så snart, rulleteksterne kører over skærmen.
The Unholy har potentialet, men lever desværre ikke helt op til det i udførelsen.
Kommentarer