Af Amine Kromann Karacan
Hanzo (Hiroyuki Sanada) elsker sin lille familie højt. Det står klart fra de første sekunder, vi ser dem i kærlig omfavnelse på deres idylliske landsted. Men da Hanzos kone ser fromt ned på noget salat, hun er ved at høste, står det klart for mig: hun skal dø. Hun og hendes børn skal dø. Sådan er tropen; konen og børnene bliver myrdet, for så har faderen noget at hævne over, og så kan filmen gå i gang.
Et par sekunder senere sker det da også. En iskold mand ved navn Bi-Han myrder konen og det ene af børnene – det andet når lige at blive gemt væk – før Hanzo opdager, hvad der sker. Han var uheldigvis nede og hente vand, idet familien blev myrdet. Sådan er det jo. Bi-Han myrder også Hanzo, der efterfølgende venter mange århundreder i underverdenen på at få sin hævn.
Mortal Kombat er baseret på spilserien af samme navn, der oprindelig var arkadespil, men som sidenhen blev udviklet til alskens konsoller. Hvad der oprindelig adskilte Mortal Kombat fra andre spil i samme genre, var deres digitaliserede figurer og den høje mængde af blod, man kunne nyde, når man spillede. “Fatalities” er også et begreb spilserien introducerede til spilverdenen, og det betyder, at man efter at have besejret en modstander, kan slå denne ihjel på en meget voldsom måde. F.eks. kan karakteren Sub-Zero rive hoved og rygsøjle af sin modstander.
De kendte karakterer fra spilserien, inklusive deres “fatalaties” og udvikling introduceres i Mortal Kombat en efter en med stor alvor og patos. Enkelte kendingsmelodier, bringer lidt tiltrængt humor på banen, for som film fungerer Mortal Kombat simpelthen ikke. Hiroyuki Sanada, der spiller Hanzo, er dog værd at bemærke. Han er en protege af kampsportlegenden Shin’ichi Chiba, der var en kendt anti-helt i halvfjerdsernes japanske kampsportfilm, og en inspiration for Tarantino, der kastede ham som sværdsmeden Hattori Hanzo i Kill Bill – Volume 1 (2003).
Efter den dramatiske nedslagtning af Hanzos familie, springer vi i tid til nutidens Amerika, hvor Cole Young (Lewis Tan), en efterkommer af Hanzo, får tæv som falleret MMA-fighter. Hurtigt opdager Cole, at han er “den udvalgte”. Sidenhen erfarer han, at jorden har nogle enkelte udvalgte, som skal kæmpe mod andre planeters udvalgte i en kæmpe turnering, hvor de enkelte planeter i sidste ende kan vinde ejerskab over hinanden.
Den onde Shang Tsung (Chin Han) snyder og dræber dog jordens udvalgte for nemmere at kunne vinde den sidste kamp; hvilken vi altså aldrig får at se. Det er enormt antiklimatisk at se en film, der handler om en turnering mellem universets planeter uden nogensinde at se denne turnering.
Manuskriptet til Mortal Kombat tager i det hele taget alt luften ud af, hvad der kunne have været en sjov og underholdende film. Der er så mange kedelige øjeblikke, at det føles som at spille et spil, der er enormt lang tid om at loade – og filmen varer altså to timer! Kampscenerne virker som forskellige bosser, og scenerne imellem dem er mildt sagt uinteressante. Plottets og tropernes forudsigelighed bidrager heller ikke til spændingen. Selvfølgelig finder Cole sin særlige kampevne, arcana, i sidste øjeblik, og selvfølgelig ender filmen med en fesen cliffhanger, der er ment som at skulle sikre fremtidig indtjening til, hvad filmproducenterne håber, kan blive en fremtid franchise.
Det hele er en skam, for karaktererne og det kitchede univers har potentiale, og der er en håndfuld effektfulde kampscener med. Men Mortal Kombat ved simpelthen ikke hvilket ben, den skal stå på – skal den være morsom eller dyb? – og det bringer den til et sted, hvor den er hverken eller.
Kommentarer