Af Gustav Stubbe Arndal
Det siges, at den hurtigste måde at skabe empati for publikum, er at begynde med familie. Næsten alle i verden nærer dybe følelser omkring deres familie – eller mangel på samme – så alle kan sætte sig i en fiktiv families sko. Men ”familie” kan betyde meget anderledes ting på tværs af kulturer, og især på tværs af kontinenter. Det er den sandhed, der gør Lulu Wangs The Farewell både frisk og bevægende.
Filmen starter med en samtale mellem den unge Billi (Awkwafina), der forsøger at stable et voksenliv på benene i New York, og hendes kinesiske farmor Nai Nai (Zhao Shuzhen), der lige har været på et ”rutine-tjek” på et hospital i Changchun. Hvad Nai Nai ikke ved er, at hun har fået konstateret lungekræft og kun har få måneder tilbage at leve i.
Familien har besluttet at holde diagnosen hemmeligt for hende – en relativt almindelig praksis i Kina. De vil bruge Billis fætters bryllup som undskyldning for en familiesammenkomst i Changchun, der skal være en hemmelig afsked til den elskede Nai Nai. Billi er fortvivlet og chokeret over situationen, men tager alligevel med og lover at holde på hemmeligheden.
Resten af filmen finder en fantastisk balance mellem tragedien, der hænger over situationen, og den lidt kaotiske, lidt akavede, ofte morsomme familiekomedie, vi alle nok vil genkende – dog med usædvanligt meget bao og peking-and ved de mange måltider.
Tag for eksempel et besøg ved bedstefarens gravsted. Der går mange følelser gennem Nai Nai, og hun bliver ved med at komme i tanker om flere ting og mennesker, han lige skal velsigne, så hele familien bukker igen og igen til de ligner vippedukker. Højtideligheder kan hurtigt blive komiske med en lidt neurotisk bedstemor. Men scenen ender mere melankolsk i spørgsmålet om, hvordan hun en dag skal begraves, især når resten af familien bor i USA og Japan.
Hele castet får rig mulighed til at dykke ned i de komplekse følelser og skaber mellem sig en naturlig kemi, der bærer mange af filmens sjoveste scener. Men det er Awkwafina og Zhao Shuzhen, der danner den emotionelle kerne.
Awkwafina, som modtog en velfortjent Golden Globe for rollen, viser overraskende overbevisning som den unge Billi, der ikke passer helt ind i sit hjemland og snart mister sit sidste bindeled til det, mens Shuzhen forsvinder ind i rollen som den varmhjertede, men lidt smålige farmor, som måske ved mere, end man tror.
The Farewell er baseret på instruktøren Lulu Wangs personlige oplevelse (som filmen siger det, ”baseret på en ægte løgn”), og det mærkes hele vejen igennem i de personlige, specifikke detaljer, der gør familien så troværdig. Hun giver skuespillerne plads til at styre filmen, men tager over for dem i stilistiske sekvenser med forgrundsmusik og slow-motion, der giver filmen en unik visuel identitet, men også distraherer fra det meget menneskelige komediedrama.
The Farewells bedste scener foregår i det usagte, i mødet mellem dramatisk og komisk ironi, i alle de fjollede samtaler mellem Billi og hendes farmor, der normalt vil være ligegyldige, men i skyggen af Nai Nais sygdom betyder alverden. Lulu Wang bringer en sårbarhed til den meget personlige historie, og skaber med det talentfulde ensemble en af årets mest rørende og autentiske familiedramaer.
Kommentarer