Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Som titlen hentyder spiller ”The Iron Claw” en klar rolle i filmen. Wrestling-grebet bliver en metafor for det jerngreb Fritz holder over sine sønner, og det slipper aldrig. Selv i en scene på familiens veranda hvor brødrene sørger efter en familietragedie, er hans greb om brødrene hårdt og han selv forbliver kynisk og professionel. Ikke bare som deres promoter og træner, men også som patriark og far.”
Læs mere
“Selvom nogle af filmens finere nuancer går tabt i slagmarkens mudder, leverer Ridley Scott en biografoplevelse for alle pengene.”
Læs mere
”Man sidder tilbage med en følelse af stor ydmyghed og respekt, efter mødet med alle de fantastiske, kreative individer, der er dokumentarens omdrejningspunkt. Filmen gennemsyres af menneskelig nysgerrighed, som gør, at man ikke kan undgå at lade sig opsluge af indholdet.”
Læs mere
“Med det har filmen en nem og simpel indgang til klimadebatten. Alle kan, selv dem på røven, bli-ve en del af klimakampen. Men det lykkedes ikke helt for filmen at få budskabet igennem. De steder hvor den skulle have været bekræftende og stærk, ender den med at blive tåkrummende og svag.”
Læs mere
“Filmens tema er tungt, men evigt aktuelt. De stilistiske valg er modige, men synes skræddersyet til en fortælling som denne. Hjulpet godt på vej af knugende autentiske skuespillerpræstationer har en noget afdæmpet og, måske, mere moden Noé slet og ret skabt et værk, som du ikke må gå glip af!”
Læs mere
“Det er svært ikke at sammenligne Ernest og Celestine: Rejsen til Vrøvlistan med dens forgænger Ernest og Celestine. Selvom de to film umiddelbart har meget til fælles, gør det blot efterfølgerens mangler des tydeligere. Fortællingen er fin, men formmæssigt er filmen blevet ren overflade. Den har mistet poesien.”
Læs mere
”Jean går i sin mors fodspor. Ved at feste, som hun gjorde, hengiver Jean sig til den buldrende franske techno. Barfodet og beruset bader han i pulserende beats og lader sig oversvømme af alkoholens og cannabissens tåger. Netop disse scener fremviser også Annabelle Lengronne og Stéphane Baks overbevisende skuespilspræstationer. Begge danser med deres sjæl på en måde, så man som seer fornemmer den kompleksitet, der ligger under beruselsen.”
Læs mere
“Alma Viva er en lovende spillefilmsdebut fra instruktør Cristéle Alves Meira. Film skaber et dragende univers og Lua Michel er tryllebindende som Salome. Men jeg sidder alligevel tilbage med et ønske om at filmen gik dybere og at den skar noget af alt det overflødige fedt fra.”
Læs mere
”Vi tages med gennem dale, bjergtoppe og landsbyer i alperne, fotograferet i klassisk, boks-agtigt 4:3 format, der dog aldrig frarøver landskaberne deres storhed. Man hører de overdøvende cikader i sommerheden, og man ånder den skarpe luft på skyfrie vinterdage.”
Læs mere
”Saras indre bliver skildret meget overbevisende i denne scene, og hendes dilemma er tydeligt: På den ene side elsker hun sin ægtefælle, på den anden side elsker hun også sin (tidligere) elsker. Problematikken er utvetydig, men alt er så overdrevet, at det bliver umuligt at tage alvorligt.”
Læs mere