Tag: frankrig
-

THE WIZARD OF THE KREMLIN: En over-klinisk skildring af Zarens historie
“Værket forbliver i en skildring af historiske processer, som til tider synes bedre egnet til en forelæsningssal end en biografsal.”
-

ALPHA: Nyeste indslag fra den franske bodyhorror-dronning vil for meget på en gang
“Flotte surrealistiske sekvenser og stærke skuespilspræstationer er med til at få Alpha ind over stregen som et imponerende værk”
-

EMILIA PÉREZ: En kamp om to halve identiteter
“Filmen har sine rørende øjeblikke, især med titelkarakteren Emilia Peréz, som viser en indre ro i sin sårbarhed som kvinde, men vakler på grund af sin aggresivitet som mand. En kamp om to halve identiteter, der på grund af hendes fortid, ikke kan forenes og ej heller afsløres for hendes allerkæreste. Og dermed går dobbeltheden…
-

UDENFOR SÆSONEN: En kærlighedshistorie præget af melankoli og fortrydelse
“Denne korte affære leder ikke mod nogen lykkelig slutning, for instruktør Stéphane Brizé virker mere optaget af små, særlige øjeblikke og den varige effekt, de vil have på personerne.”
-

DEN MODERNE KVINDE: Småkedelig affære med hjertet på det rette sted
”…de feministiske tematikker er tydelige og humanistiske beskeder lander effektivt, men desværre ikke gennem særligt spændende dramaturgi eller levende filmsprog.”
-

HVISKEN I STØVET: Landsbyen og religionen, der fængsler kærligheden og drømmen
“Ens hjemstavn og nærmiljø kræver noget af én, og i jagten på ens drømme kan man være nødsaget til at skuffe alt det, man kommer fra. Tematikkerne er ikke frembrusende tydelige, men de ligger der, de er til stede og fortolkningsmulighederne er publikums frihed, om end de er til den mere krævende side.”
-

MAGUERITES FORMEL: Vante formler og uendelig forudsigelighed
Marguerite er ikke nær så elskværdig, som hun burde være, og hendes eksperimenter med social adspredelse er en type af akavet, der er overdrevet uden helt at være morsom.
-

PIGEN DER FORTALTE FILM: Ufokuseret, melodramatisk coming-of-age fortælling
“I stedet for en helstøbt hovedkarakter får vi en flad én i et overfladisk univers, sammensat af en masse plottråde, som man skynder sig henover og i processen siger tæt på intet.”

