Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”Som restauranten, menuen, retterne og hvert enkelt pincetplaceret blad af østersurt, er The Menu en gimmick. Den skal, akkurat som Chef Slowiks kreationer, ikke bare spises og fordøjes, men få sit publikum til at smage på deres egen prætentiøse selvfedme, og underholdes på bekostning af netop dem selv og hinanden”
Læs mere
“Dybt personlige tanker og tilståelser udforskes. At både være mexicaner og amerikaner og derfor ingen af delene. At være kunstner, men også en kapitalist i en broget branche. At være midtvejs i livet og føle at det hele måske blot er en række meningsløse begivenheder.”
Læs mere
”Simón er ikke ligeglad med sit plot, men hun er ofte langt mere optaget af at opfange de små momenter, som ikke nødvendigvis har afgørende betydning for historiens fremdrift, men i højere grad bidrager til at gøre ferskenlunden så malerisk, så varm, så vedkommende”
Læs mere
”Nogle af de mest berømte scener, som da Belle (Paige O’Hara) og Udyret (Robby Benson) danser i balsalen, efteraber Belle. Man kan ikke andet end at måbe af forvirring.”
Læs mere
“Instruktør Tom George har sat sig for at lave et klassisk mordmysterie uden slinger i valsen og består med bravur. Han beviser, at ikke alle genoplivninger af klassiske genrer behøver at indeholde bidende satire eller stor ironi for at være underholdende for et moderne publikum.”
Læs mere
“Drengene spiller alle deres rolle med udmærkelse, men Bjarkason er et mindre vidunder i rollen som Addi. Han formår at lade følelser ulme under overfladen; at sige én ting, mens han mener en anden. Det er en underspillet, indebrændt præstation, man ikke forventer fra en 14-årrig debutant.”
Læs mere
”Konstant udfordrer hun det trætte, konservative system, som arbejder for mænd og imod kvinder; for folk i magtpositioner og imod de ringest stillede. Hendes utrættelighed taler på rørende vis ind i tidens ånd, og filmens timing kunne da heller ikke være meget bedre, situationen i Iran taget i betragtning.”
Læs mere
”Prinsesse Diana og Hertuginde Meghan, snarere end Prinserne og deres talrige uartigheder, iscenesættes som om, de nedlægger og ødelægger monarkiet. Og når det britiske folk bliver sure over, hvordan kongehuset behandlede dem begge, så sammenligner Elizabeth dem med ondskabsfulde kommunister. Det er surrealistisk at opleve.”
Læs mere
”De enkelte scener får flere steder en montageagtig fornemmelse, hvor man aldrig helt får lov at dvæle i momentet, aldrig synker længere ned i marskmudderet, end til lige under overfladen. Det bliver svært for alvor at lade sig gribe af historien, fordi store momenter og afsløringer præsenteres overfladisk og forhastet.”
Læs mere
”Som en frivillig boksepude sidder man der i biografsædet og lader sig gennembanke af filmen. Selv en ringende telefon eller et forbipasserende tog bliver til chokelementer takket være den ekstremt effektive klipning af Elliot Greenberg og et stærkt lyddesign, som ophøjes af Cristobal Tapia de Veers allestedsværende score.”
Læs mere