Af: Zainab Issa
En politibetjent vågner op i en forladt bygning og begynder at lede efter spor, der kan lede ham ud af den redelighed, han er landet i. Mens han kæmper for at finde en udvej, er detektiven Ezekiel “Zeke” Banks (Chris Rock) blevet godt træt af at være et skridt bag den ondskabsfulde morder Jigsaw og hans dødslege, og han beslutter sig for at gøre en ende på hans morderiske mysterier én gang for alle.
Spiral: From The Legacy Of Saw er den niende film, siden den oprindelige Saw fra 2004. Det er den første film, der ikke viser Tobin Bell som den ikoniske og blødtørstige Jigsaw-figur, men i stedet for en sadistisk copycat-seriemorder, der bruger spiraler og grise-hoveder som symboler – ligesom ‘gode gamle’ Jigsaw. Dette skubber detektiverne “Zeke” Banks og William Schneck (Max Minghella) til at jage Jigsaw, før der er flere ofre. Alt imens Zeke også kæmper for at hæve sig over farens skygge, den anerkendte politiveteran Marcus Banks (Samuel L. Jackson).
På gerningsstederne efterlades mystiske spiraltegn, og brutale, klamme fælder tages i brug i takt med, at Banks kommer dybere ned i den hjernevridende affære. Og ligesom fra de originale Saw-film, går flere af filmens varemærker igen; herunder de overraskende twists og modbydelige tortur-fælder.
Som alle, der har set Saw-filmene, ved, er det de djævelske fælder, der har hovedrollen. I denne forstand er spillet rigtig sjovt, for fælderne skal løses ved hjælp af logik, og den slags giver god, men makaber stimulation af hjernen. I hvert fald en gang imellem, for gåderne varierer enormt meget i sværhedsgrad.
Der hviler en kold atmosfære over denne Saw-film, som kredser om det samme og noget helt andet. Instruktøren Darren Lynn Bousman belyser et fremmed tema, langt fra thriller-Saw-universet: en far-søn relation. Med et undertema om jagten på anerkendelse skildrer filmen familieforholdet, der skaber store dramaer og nogle meget voldsomme energier mellem Zeke og hans far. Igennem flashbacks til hans liv forstår vi, at Zekes altid har været i opposition til sin far: han har altid ville vise ham, at han kunne gøre politiarbejdet bedre.
Filmen er intens på alle de rigtige måder. Denne version vælger karakteropbygning, spænding og endda humor, hvilket giver publikum et pusterum mellem de forfærdelige handlinger. Selve stemningen i filmen er god, og lydeffekterne underbygger stemningen rigtig godt, og man føler sig vitterligt fanget i en thriller-film, hvor alt omkring én virker opstillet som en stor fælde.
Kommentarer