Af Viggo Sinding
Velkommen til Gullspång, en forunderlig by, hvor mystik, surrealisme og religiøse åbenbaringer fletter sig sammen som skygger i natten. I Maria Fredrikssons første fuldlængde-dokumentar, Miraklet i Gullspång, er ingenting, som det først synes at være; folk bærer på hemmeligheder, og det uforudsigelige landskab byder på overraskelser, der overgår virkeligheden. Ja, her er en dokumentar, der virkelig er skørere end fiktion.
Et tegn fra ham fra oven leder de to norske søstre, Kari og May, til at byde på en lejlighed, som har beliggenhed i den lille svenske flække, Gullspång. Da de møder op hos ejendomsmægleren, viser netop dette tegn fra oven sig at bære frugt. Sælgeren af lejligheden, Olaug, deler mange fællestræk med deres afdøde søster Lita, som angiveligt begik selvmord for 3 årtier siden. En DNA-test senere, og det står klart, at Olaug er tvilling til afdøde Lita og derudover også halvsøster til Kari og May.
Genforeningen med familien lægger op til en harmonisk fortælling, men så begynder skæve hændelser at samles i tætte klynger – og den harmoniske fortælling rives i stykker.
Olaug er nemlig utilfreds med konklusionerne om sin tvillings selvmord og henvender sig til politiet for svar. Filmen forvandler sig lige så stille til en sær fusion mellem true crime, gyser og komedie, mens den beholder en form for ophøjet stil. Det afsløres, at obduktionsrapporten ikke blev delt med familien. Resultaterne bringer trøst til resten af familien, da de viser, at søsteren ikke begik selvmord, men døde af et hjertestop. Den fortsatte søgen efter svar skaber dog en kløft mellem Olaug og den religiøse side af familien, hvor klasse, temperament og religion synes at være umuligt at bygge bro over. ”Hvordan finder jeg min plads blandt disse mennesker?” undres Olaug, med sin asymmetriske frisure og dinglende ørering.
Alt dette – den initiale begejstring, spænding, de forpinte interaktioner, private telefonbeskeder og klassiske sit down-interviews – er syet sammen af Jonas Colstrups rørende partitur, der med en subtil og kraftfuld tråd af emotionel resonans skaber et lydbillede, som guider os gennem begivenhederne.
Frederiksson formår at udfolde begivenhederne med en enorm finesse, der tillader seerne at blive fanget i øjeblikkenes absurditet og samtidig forbliver nysgerrige på, hvad der venter rundt om hjørnet.
Den dybdegående udforskning af omstændighederne forstyrrer ikke kun sanserne, men udfordrer også opfattelsen af, hvem der er de ”gode” eller de ”onde”. Man kan aldrig være helt sikker på, hvor man skal placere sin sympati. Denne dualitet bidrager ikke kun til filmens dybde, men udforsker også dygtigt den menneskelige natur.
Forankret dybt i virkelighedens hjerte, åbner Miraklet i Gullspång døren for seerne og inviterer dem til at træde ind i et forunderligt univers, der nærmest synes taget ud af en fiktiv fortælling. Gennem en enestående forening af autencitet og kunstnerisk brillans formår denne dokumentar at sammenvæve en intens fortælling om en kompleks familietragedie. På sin rejse gennem virkelighedens dybder formidler den ikke blot begivenhedernes rå realitet, men udfolder også en dybere forståelse for de menneskelige aspekter bag dramaet, hvilket gør oplevelsen både rørende og uforglemmelig.
Kommentarer