Af Alexander Bendtsen
Manuskriptforfatterne, Pat Casey og Josh Miller, har tydeligvis været inspirerede af action-klassikeren (og juleklassikeren!) Die Hard (1988) da de kom på præmissen til den nye julefilm Violent Night. Filmen drejer sig om en usædvanlig helt, der ene mand skal redde en velhavende familie fra en gidseltagning orkestreret af en skruppelløs røverbande. Casey og Miller har dog selv fundet på, at denne helt er ingen ringere end selveste Sankt Nikolaus – altså julemanden (spillet af en veloplagt David Harbour).
Egentlig er den tilfangetagede familie ikke særligt sympatisk, men familiens yngste medlem, den syvårige pige Trudy (Leah Brady), er på julemandens artig-liste. Den Christmas spirit hun besidder er præcis det, julemanden synes, børn mangler nu til dags. Han føler sig derfor forpligtet til at redde hende og hendes familie, da gidseltagningen finder sted juleaften, mens han tilfældigvis har taget sig en pause fra gavelevering i netop deres hus.
Violent Night har altså en sjov præmis, hvor plottet ikke tager sig selv alt for seriøst, hvilket filmen har stor gavn af. Rent dramatisk er der nemlig ikke det store at komme efter. Instruktør Tommy Wirkola forsøger på sløset vis at nuancere Trudys skilte forældre (Alex Hassel og Alexis Louder), men man bliver aldrig særlig investeret i dem. Resten af familien ført an af den rige og kyniske bedstemor (Beverly D’Angelo) er lige så stereotypiske, men de fungerer i det mindste udmærket som humoristisk værktøj.
Wirkola lykkes dog fint med at skabe en sød dynamik mellem julemanden og Trudy, der deler en forkærlighed for julen, og hvad den rigtigt står for.
Fokus er da også primært på julemanden, og visionen er at portrættere ham som en mere hærdet og hårdkogt helgen, der sparker seriøs røv, i en rå men ikke desto mindre ironisk actionfilm. Det lykkes filmholdet at realisere den vision, og det er netop David Harbours brogede portrættering af julemanden og især filmens enormt underholdende action-scener, der gør filmen værd at se.
Imponerende koreografi og stærkt stuntarbejde, fanget af fokuseret kameraføring uden meget klipning, gør at vi forkæles med lange, brutale sekvenser. Julemanden tager, på kreativ vis, usædvanlige genstande (ofte julegenstande) i brug til at udføre det ene makabre drab efter det andet, på en række endimensionelle bad guys.
Filmens sæt af skurke er, fra et fortællermæssigt perspektiv, en tynd omgang. De skal forestille at være dødsens farlige, men halvdelen af tiden virker de utroligt inkompetente. Det får truslen, som skurkene præsenterer, til at virke utroværdig. Ultimativt er mange af skurkenes vigtigste funktion dog at være cannon fodder for julemanden. Den funktion er der en række stuntmænd i skurkerollerne, der løser sublimt.
David Harbours julemand males altså ikke kun som en gavmild glædespreder, men først og fremmest som en brutal hævner. Det lykkes at lave det skøre spin på karakteren med et glimt i øjet, for Harbour leverer også cheesy oneliners og skyller småkagerne ned med sprut, og han overmander sine fjender på en måde, der flere gange vender det makabre til noget dybt komisk. Man er ikke i tvivl om at filmholdet har haft sjov med at forme karakteren og filmen i det hele taget.
Violent Night har ikke et spændende karaktersæt eller et banebrydende plot. Men filmen realiserer et sjovt, unikt og barbarisk spin på Sankt Nikolaus gennem forrygende action, glimrende humor og en super underholdende julemandsportrættering af David Harbour.
Kommentarer