Af Marius Sørensen
I løbet af de sidste 10 år har en ny generation af amerikanske filmskabere udmærket sig ved at producere spændende og nyskabende film, lavet med et unikt filmsprog og ofte uden om Hollywoods store studier. Navne som Ari Aster, Robert Eggers, Safdie-brødrene, Greta Gerwig og David Lowery er blevet synonyme med et vist niveau af kvalitet. Det ville ikke være helt forkert at tale om denne gruppe instruktører som USA’s mest lovende klynge af filmskabere siden 90’ernes nu legendariske gruppe af indie-instruktører (Tarantino, Soderbergh, Anderson, m.fl.).
En tendens, man hurtigt får øje på, er, at denne generation ikke er bange for at skabe film, der læner sig op ad surrealismen. Se f.eks. bare på Asters Beau Is Afraid (2023) eller Lowerys The Green Knight (2021). Læg dertil også film af Jane Schoenbrun, Emma Seligman eller David Robert Mitchel. Med The Sweet East, der fik premiere på sidste års Cannes-festival, skriver Sean Price Williams sig ind i samme nyfundne tradition.
The Sweet East er en satirisk og surrealistisk rejse gennem østkyst-USA. Filmen følger high school-eleven Lillian (Talia Ryder), der på en studietur til Washington D.C. forsvinder fra sin klasse under et skyderi på en restaurant. Hun hjælpes ud af restauranten af en politisk aktivist, der introducerer hende til sit anarkistiske miljø. Herfra begiver Lillian sig ud på en færd, der fører til møder med alt fra syrede amatørfilmskabere, nynazistiske skinheads og islamistiske militser.
The Sweet East, der er Price Williams’ debutfilm, byder på en art moderne, amerikansk fortolkning af Lewis Carrols Alice i Eventyrland. Lillian bevæger sig dybere og dybere ned i USA’s kaninhul, hvor hun undervejs møder diverse flippede og/eller uhyggelige typer. Heriblandt finder vi nazistsympatisøren Lawrence, spillet af Simon Rex. I en film med flere finurlige skuespilspræstationer, er Rex’ den stærkeste. Som Lawrence, en eneboer, der fascineres af Lillian, finder Rex en sublim balance mellem charme, ynkelighed og slesk uhygge. Andre nævneværdige præstationer leveres også af Ayo Edebiri, Mazin Akar, Jacob Elordi og hovedrolleindehaveren Talia Ryder, der udviser en perfekt naivitet i rollen som Lillian.
Filmen fungerer som en episodisk udforskning af nutidens østkyst-USA, og med hver episodes skift i tone tilpasser Sean Price Williams’ filmsprog sig. Fra det ene øjeblik til det andet går The Sweet East fra at være komedie til neglebidende thriller til surrealistisk syretrip. Action-scene? Heller intet problem. Price Williams, der tidligere har arbejdet som fotograf for Safdie-brødrene, er et navn, man skal holde øje med fremover.
For eksperten i amerikansk politik har filmen måske ikke meget nyt at byde på, når det kommer til politisk satire. Men filmen skal måske snarere forstås som et forsøg på at afbilde den moderne amerikanske sindstilstand. Et bud på, hvordan det føles at navigere i det forjættede lands kaotiske politiske landskab. På den måde er The Sweet East en film, der på unik vis har fingeren på USA’s puls.
The Sweet East er en spændende cocktail blandet af lige dele David Lynch og Sean Baker, men samtidig også en ny, enestående amerikansk stemme. Det er en oplevelse for sig.
Kommentarer