Af Marius Sørensen
Den østeuropæiske handelsmagnat Anatole “Zsa-zsa” Korda (Benicio del Toro) har overlevet 6 flystyrt og utallige attentater på sit liv. Han har 9 sønner – nogle biologiske, andre adopterede – og én datter; nonnen Liesl (Mia Threapleton). I et forsøg på at opbygge et bedre forhold til sin datter og på at overtale hende til at blive hans arving, tager Zsa-zsa Liesl med på en forretningsrejse for at overtale sine handelspartnere om at betale for færdiggørelsen af en jernbane, han selv er for nærig til at betale for.
Det kunne umiddelbart virke som et absurd udgangspunkt for plottet til en stor Hollywood-produktion med navne som Tom Hanks, Scarlett Johanson, Benedict Cumberbatch og Benicio del Toro. Og det er det givetvis også. Men er man bekendt med instruktøren Wes Andersons øvrige arbejde – det er mange med stor sandsynlighed – vil man ikke tænke videre over det. Fortællingen i instruktørens nyeste, The Phoenician Scheme, er perfekt Andersonsk.
Ligeledes er instruktørens yderst genkendelige signaturstil endnu engang at finde på lærredet. The Phoenician Scheme er fyldt med symmetriske billedkompositioner, 90-graders panoreringer, pastelfarver og miniaturemodeller, der lige nøjagtigt mangler nok realisme, så man kan genkende, at det er miniaturer, der er tale om.
Efterhånden er Andersons stil blevet så færdigudviklet og genkendelig, at man som publikum ved, hvad man får: variationer over det samme. I hvert fald rent visuelt. Og er du ikke fan af hans stil eller tidligere film, er det usandsynligt, at The Phoenician Scheme bliver filmen, der overbeviser dig. Omvendt bliver de, der er tilhængere af Anderson, tilbudt et vidunderligt gensyn med instruktørens verden.
Med The Phoenician Scheme har Anderson lavet sin sjoveste og mest underholdende film siden mesterværket The Grand Budapest Hotel fra 2014. Hele castet er særdeles veloplagt, og Andersons karakterers typiske nøgterne og kort-for-hovedet facon synes at spille med bedre komisk timing her end i flere af hans foregående film. Måske det især skyldes tilføjelsen af Michael Cera til Andersons skuespillertrup. Cera er helt igennem fantastisk i rollen som den norske tutor, Bjorn, der er blevet hyret af Zsa-Zsa til at undervise om insekter. Forvent at se ham i flere af Wes Andersons fremtidige film.
Filmen er en mere simpel, lineær fortælling, end instruktørens forrige film, Asteroid City (2023). Det er med til at gøre det til en mere letfordøjelig affære. Til gengæld mangler der noget af den melankoli, der gjorde, at Asteroid City – og også The Grand Budapest Hotel for den sags skyld – for alvor brændte sig fast i nethinden. The Phoenician Scheme bliver ikke siddende i dig på helt samme måde.
Det ændrer dog ikke på, at Anderson stadig er i tip-top form. Det er en uudtømmelig kilde til glæde at gå på opdagelse i hans dukkehus-verdner, og The Phoenician Scheme giver os endnu en mulighed for at udforske en ny Anderson-verden. Det er værd at fejre.
Kommentarer