Af Tobias Møbjerg Nielsen
The Minds of 99: 3 Døgn i Parken er en hæsblæsende og livlig seværdighed. I filmen følger vi The Minds of 99 og deres historiske tre koncerter i Parken d. 21.-23. juni 2024. Næsten 150.000 mennesker var inde og se dem spille i Parken i løbet af de tre døgn. En bedrift, som ingen artister, hverken danske eller internationale, har formået at opnå før. Udover en sammensætning af optagelser fra de tre koncerter er vi også med i den korte optakt til, at de finder sted.
Louis Clausen (trommeslager) vendte for første gang i et år tilbage til bandet efter at have fået konstateret tinnitus og med ordrer om at indstille sin karriere omgående. Derudover taler resten af bandet om, hvorvidt denne opgave er en de kan løfte. Særligt Niels Brandt (forsanger) sætter fokus på, om hans stemme kan klare tre koncerter i streg af den kaliber. Denne optakt og bandets bekymringer tilføjer et element af ærlighed og vægt, som er gennemgående for filmen. Vi forstår, at der er mere på spil, end det som hviler på overfladen.
Disse elementer er afgørende for filmen, og The Minds of 99: 3 Døgn i Parken er først og fremmest en såkaldt koncertfilm. Vi er med over alt i Parken i disse tre døgn, hvad end det er på de øverste pladser på Parkens sektioner, midt på gulvet blandt hoppende fans, med på scenen eller backstage med bandet. Om du selv var til stede i Parken eller, ligesom jeg, går ind til filmen blind, er der med garanti en overraskelse eller to med. Fremførelsen af The Minds of 99’s sange er eksplosive og levende og sammen med Martin Werner’s (instruktør/fotograf) hyperrealistiske billeder er det som en ’rigtig’ livekoncert. Man får hurtigt trang til at synge med og klappe bandet af scenen efter hvert velfremført nummer.
En stor hånd til Martin Werner, som med denne film leverer sin spillefilmsdebut som instruktør. Kameraværket er udsøgt og med til at give fornemmelsen af den grandiose optræden The Minds of 99 fremførte. Werner kommer også til udtryk i sin blanding af billeder med farver i høj overdrivelse og enkelte klip i sort/hvid, som giver en found-footage fornemmelse. Ydermere gør han brug af en nydelig blanding af diagonale og retvinklede linjer i sin billedekomposition. Fra et billede af de tomme sæder i en skrå linje før tre vilde døgn bliver skudt i gang, til et billede af Jacob Bech-Hansen (synth og keys), der ligger på scenen i en horisontal vinkel for billedet. Det er dynamisk og harmonisk og gør de stille momenter værd at kigge på.
The Minds of 99: 3 Døgn i Parken er ikke den første koncertfilm. Men med et overdrevent udsøgt lyddesign, Werner’s levende billeder og et band der spiller for fulde gardiner, cementerer filmen sig som en medrivende seværdighed. Det er længe siden, vi har haft en dansk film, som påkræver sig en tur i biografen, men The Minds of 99: 3 Døgn i Parken formår at påkalde sig den ret, hvilket er en tiltrængt sjældenhed nu til dags.
Kommentarer