Anmeldelse
THE KINDNESS OF STRANGERS: En retningsløs og usammenhængende film, der ikke ved, hvad den vil

Af Jonas Bang

Lone Scherfig er en af Danmarks største nulevende instruktører. Hun kom for alvor på landkortet med den romantiske dogmefilm Italiensk for begyndere (2000), og senere fulgte den internationale anerkendelse med dramaet An Education (2009). Hendes nye film The Kindness of Strangers er intet mindre end et ensembledrama, der foregår i New York City og er lavet som en stor international co-produktion. Så man kan roligt sige, at ambitionsniveauet er højt.

Den godhjertede, unge husmor Clara (Zoe Kazan) flygter i ly af natten med sine to sønner fra sin voldelige mand Richard (Esben Smed), der banker både hende og børnene. Hun beslutter sig for at prøve lykken i New York City, men det er ikke lige sådan at begynde på en frisk i den barske storby. De tre bor i en bil, og det er svært at holde sig skjult fra Richard, der har nemt ved at finde dem qua hans ansættelse som politibetjent.

Men som titlen indikerer, er der måske håb at finde. Da bilen bliver beslaglagt for ulovlig parkering, støder de tilfældigvis på sygeplejersken Alice (Andrea Riseborough), der huser dem for en enkelt aften i et medborgerhus, hvor hun arbejder frivilligt. Her møder de også Jeff (Caleb Landry Jones), som er en ung mand, der kæmper for at få sit liv til at hænge sammen.

Clara finder for alvor fodfæste, da hun søger tilflugt hos Marc (Tahar Rahim), der arbejder som bestyrer af en russisk restaurant, og Timofey (Bill Nighy), der er ejeren af selvsamme restaurant.

Lyder det tilfældigt og forvirrende? Det er det desværre også. Jeg måtte tænke mig godt om for at huske, hvordan det nu lige var, at karaktererne stødte på hinanden. Navnligt fordi jeg ikke interesserer mig særlig meget for dem.

Det kan være mig, der er hjerteløs, men karaktererne er så ringe opbygget, at man nærmest ikke ved, hvem de er, før der sker noget med dem. Der er enkelte lyspunkter, som for eksempel Zoe Kazans troværdige præstation, enkelte humoristiske øjeblikke og en udmærket billedside. Desværre overskygges alt det af både elendig dialog og tåkrummende humor, hvor man ikke helt ved, om man skal grine eller undre sig over, hvad det egentlig er, der foregår.

I virkeligheden havde filmen nok været bedre tjent med primært at koncentrere sig om historien om Clara og hendes sønner, i stedet for demonstrativt at koble de resterende karakterer på. Det får nemlig handlingen til at fremstå som et virvar af tilfældige hændelser uden nogen plot- eller historiemæssig substans. Man forstår ganske enkelt ikke de enkelte karakterers motivation, udover at de som et formmæssigt greb er vævet ind i historien om Clara.

Det er som om, at The Kindness of Strangers ikke rigtig ved, hvad den vil. På den ene side er det en klassisk slice of life Lone Scherfig-film, hvor følsomme og tabubelagte emner bliver behandlet med hjertevarm humor. På den anden side er det et seriøst drama om folk med hjerteskærende skæbner, der påvirker hinandens liv og ender med at hjælpe hinanden.

Præmissen lykkes ganske enkelt ikke. De følsomme emner er pakket ind i en retningsløs og usammenhængende handling, komplet med pinlige danske gæsteoptrædener af Nicolaj Kopernikus og Martin Buch som russere og David Dencik som Esben Smeds far.

Jeg havde håbet på noget langt bedre af en stort anlagt film fra en stor, dansk instruktør, men sådan blev det desværre ikke denne gang. Man kan ikke gøre andet end at beundre ambitionsniveauet, men jeg bliver også nødt til at påpege, når det er gået grueligt galt.

Kommentarer