Af William Pilgaard-Jensen
Gothams maskerede hævner har efterhånden optrådt en del gange på det store lærred, og mange skuespillere har båret den sorte kappe gennem tidens løb. Folk virker dog ikke til at blive trætte af ham lige foreløbig, for efter lang corona-ventetid er der nu kommet endnu et skud på stammen. I denne omgang er det Robert Pattinson, der indtager den berømte rolle. Første teaser-trailer udkom for over halvandet år siden, og ventetiden har ikke gjort forventningerne mindre. Heldigvis skuffer The Batman bestemt ikke.
Vi møder en ung Bruce Wayne blot to år efter, han har iført sig Batman-dragten for første gang. Da en højt profileret figur i samfundet bliver fundet død, skaber det uro i Gotham. På gerningsstedet er der efterladt et sadistisk brev til Batman med en ledetråd fra seriemorderen under navnet The Riddler. Hermed begynder et kriminelt spil, som Bruce og hans familienavn tilsyneladende selv spiller en rolle i og som bringer ham tættere på et mysterium omkring den korruption og grådighed, der præger byen.
I instruktørstolen sidder Matt Reeves, som bl.a. står bag de anmelderroste sidste to film i den seneste Abernes Planet-triologi. Med en film i så stor skala som The Batman må han dog siges at have varetaget sin største opgave hidtil – og her består han på imponerende vis. Han har formået at fremsætte en ny vinkel på den filmiske skildring af Batman, der i denne version har sat fokus på hans evner som detektiv.
På bedste Se7en-manér opererer filmen i noir/krimi-lignende territorie, hvilket passer som hånd i handske til den mørke og dystre tematik, man kender fra Gothams miljø, som man også så det i Joker fra 2019. Selvom eksponeringen af information om plot- og karakterudvikling i filmen til tider kan blive en tand for sølvfadsserverende, distraherer det næppe fra, hvor gennemført en krimi/thriller, vi her har med at gøre.
Filmen er blændende flot at både kigge og høre på – især på det store lærred – den oser af talent, både foran og bag kameraet. Den Oscar-aktuelle fotograf Greig Fraser har overgået sig selv med fænomenale mørke udtryk, hvor røde og orange farver eksploderer med kontrast. Dette går hånd i hånd med Michael Giacchinos veloplagt intense score, der genialt har toner fra Nirvanas ”Something In The Way” som en del af den gennemgående baggrundsmelodi, når Batman lurer i skyggerne.
Uden at være en origin-story viser filmen en relativt rå og underudviklet Batman, som vi følger i en periode, hvor han stadig er ved at forstå sig selv. Man kan stadig se arrene på sjælen, som mordet på hans forældre 20 år forinden har skabt, og som selvtægtsmand har han stadig meget at lære. De træk kommer hæderligt til udtryk takket være Robert Pattinson, der på glimrende vis skildrer Waynes følelseskulde og bitterhed, som når han efter at have banket en forbryder halvvejs ihjel hvisker ”I’m vengeance”.
Det stærke cast lyder ellers på Zoë Kravitz som den også hævngerrige Selina Kyle (Catwoman), en komplet ugenkendelig Colin Farrell som gangsteren Oswald Cobblepot (The Penguin) og Paul Dano som den gale seriemorder, The Riddler. Alle gør det fremragende og sammen udgør castet et imponerende karaktergalleri, der er rigeligt med tid til at dykke ned i.
Filmen varer nemlig næsten hele tre timer og er ikke bleg for at dvæle ved karaktererne og den løbende udvikling i historien. Sådan et valg kræver mod, da en så lang spilletid nemt kan begynde at udfordre publikums tålmodighed. I dette tilfælde formår The Batman dog at forblive gribende hele vejen igennem. Matt Reeves og kompagni lever ikke bare op til den enorme hype, men finder en ny side af Batman at filmatisere, som adskiller værket fra sine mange forgængere. The Batman står på egne ben som en sand storfilm, der bestemt er værd at se i biografen
Kommentarer