Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Kald mig Lucía taler på elegant vis ind i tidens debatter om køn, identitet og generationskløfter. Temaerne virker dog aldrig påduttede eller forcerede, fordi Solugurens jordnære indgangsvinkel med naturlige familiære hierarkier og opbrud fremstår genkendelige.”
Læs mere
“I 1755 er der endnu ingen, der har formået at dyrke den jyske hede. Men den fattige soldat, Ludvig Kahlen (Mads Mikkelsen), ser heden som en mulighed for at opnå rigdom og ære. Han har slået en handel af med kongens mænd; hvis han kan opdyrke den tilsandede jord, bliver han til en adelsmand.”
Læs mere
“Så hvorfor efterlod jeg Love Life uden samme tilfredshed? Der er fint skuespil, selvsikkert kameraarbejde og antydningen af dybere lag i fortællingen. Men lagene synes ikke at være der, når man mærker efter. Den triste sandhed er måske, at Fumino Kimura ikke er Juliette Binoche, og at Fukada ikke er Ozu.”
Læs mere
”Hvis man har set Elem Klimovs legendariske Come and See (1985), der ofte beskrives som historiens bedste (anti-)krigsfilm, er det svært ikke at tænke på den, når man ser Innocence.”
Læs mere
Skuespillerne lykkes fortræffeligt med at portrættere de stærke bånd som karaktererne på kryds og tværs har. Især er kemien mellem Neeson og Hinds helt eminent. Den hemmelige lejemorder og den lokale betjent deler et tæt venskab.
Læs mere
“Filmens vigtigste brik er dog stadig Paul Danos portrættering af Keith. Han er en underspillet nørdet karakter, hvis passion, stædighed og sympatiske værdier aldrig er til at tage fejl af.”
Læs mere
”Manden på bjerget hedder Jan. For 17 år siden boede han i Danmark med en kone, en søn og et job som anerkendt HIV-forsker. Han har fravalgt sin fortid og sin fremtid i Danmark for at leve som buddhistisk skovmunk i Sri Lanka. For at leve i nuet og opnå nirvana.”
Læs mere
”Filmen gør, hvad den skal og ikke mere. Vi bliver udstillet for en masse plot og handling men intet historie what-so-ever. De samme forudsigelige forskrækkelser opstår; Valak leger og trækker karaktererne rundt i manegen for tiende gang, og man sidder tilbage med en følelse af irritation på baggrund af scenernes ensformighed.”
Læs mere
”Der er ikke meget Morten Korch over Idioten, hvor landlig idyl er udskiftet med armod, misbrug og besøg fra kommunen. Ikke desto mindre er slutproduktet utroligt realistisk og troværdigt i dets skildring af livet på samfundets bund.”
Læs mere
“I fortællingen er der nogle helt fine ideer i spil, som desværre aldrig indfrier deres potentiale, grundet skidt prioritering, kluntet struktur og alt for stor afhængighed af konventioner.”
Læs mere