Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Netop gennem disse fantastiske biografoplevelser i sale som majestætiske Hause Der Berliner Festspiele og mastodontiske Verti Music Hall skete der noget magisk. Når lærredet var fyldt ud med en Scorsese-klassiker, en skandinavisk stilistisk tour de force eller et fransk vanvidsprojekt, så var det som om hele verden drejede om Berlin.”
Læs mere
”Muligvis den mest storslåede biografoplevelse i sci-fi-genrens historie”
Læs mere
Kemien mellem Scott og Mescal er af den slags, der gør, at man glemmer verden udenfor. Det rører dybt at se de to ensomme sjæle finde hinanden og tilføjer samtidig til den overordnede følelse af, at filmens få karakterer lever i deres egen lille, isolerede verden. En både smuk og sørgelig verdensfjernhed.
Læs mere
Veninderne lejer en drive-away bil med krav om, at den bare skal afleveres i Tallahassee dagen efter. Jamie, der er lidt af en fri fugl, har dog andre planer, og gør det til sit mål at finde et passende one-night stand til Marian, der ikke har haft sex i årevis. Meget lidt ved de dog om den hemmelighed de kører rundt med i bilen, og de gangstere der, ret klodset, forfølger dem.
Læs mere
Når rulleteksterne ankommer (…) har man ikke fundet svar. Man har i stedet så mange flere spørgsmål, at der må være sket en fejl et sted mellem manuskript og biografsal.
Læs mere
“Med en grænsesøgende person som Marley, der stadig så mange år efter sin død bærer en heftig betyd-ning for musik og kultur, burde man kunne forvente, at Green ville bruge en mere eksperimenterende tilgang til filmen. Et hovedspring ind i en udforskning af hans liv, præcis som Marley selv gjorde det.”
Læs mere
“Hans liv ændrer sig, da flere folk – fremmede som bekendte – begynder at se ham vandre gennem deres drømme. Uanset om de bliver angrebet af alligatorer, jagtet af mordere, er i ly for jordskælv eller rives op i himlen, så er Paul der og stirrer passivt på dem.”
Læs mere
Madsen udstråler høj klasse i sin instruktion med spændings- og stemningsopbygning samt overfalds-scener, hvis råhed kan sammenlignes med dem i Zodiac (2007). Her bliver publikum indlagret med en uhygge, der desværre ikke bliver fulgt op på.
Læs mere
“Det er flotte billeder og et glimrende lydbillede, der fanger arbejdet i køkkenet så livligt, at jeg nærmest kunne smage retterne fra mit biografsæde.”
Læs mere
Trods visse kvaliteter her og der er Stockholm Bloodbath et aldeles fladt stykke dramaturgi, der heller aldrig løser sin egen stemningsmæssige identitetskrise.
Læs mere