“Ligesom klippene omkring mordet definerer vores oplevelse, skal man se forbi sekunderne i badeværelset for at forstå Psycho’s geni.”
Læs meregyser
SCREAM: Selvironisk splatter med selvtillidsproblemer
“Den udpenslede vold øger kun underholdningsværdien, og scenerne er et bevis på, at der stadig er plads til klassisk splatter på horrorscenen, hvis bare holdet bag Scream turde tro på det selv.”
Læs mereDE USKYLDIGE: Et uhyggeligt indblik i børnenes verden
“Hvad sker der, når så mægtige kræfter placeres i hænderne på børn, som er i deres følelsers vold? Og hvad hvis nogle af børnene har mere ondt i sig end godt?”
Læs mereANTLERS: Monsterfilm mister fokus
”Instruktøren Scott Cooper etablerer overbevisende en glædesløs og dyster verden med karakterer, der alle på hver sin måde er traumatiserede. En overflod af interessante temaer bliver bragt på banen: menneskets ødelæggelse af naturen, børnemishandling, afhængighed og kolonialisme.”
Læs mereA QUIET PLACE 2: Underholdende men ufokuseret efterfølger
“Den skarpt afgrænsede verden fra den foregående film er nu udvidet til nærmest endeløshed, hvilket fjerner den uhyggelige faktor, der lå i, at familien skulle forsvare deres hjem mod monstrene.”
Læs mereAnmeldelse SPIRAL: FROM THE LEGACY OF SAW: Nyeste skud på Saw-stammen er solid sadisme
”På gerningsstederne efterlades mystiske spiraltegn, og brutale, klamme fælder tages i brug i takt med, at Banks kommer dybere ned i den hjernevridende affære. Og ligesom fra de originale Saw-film går flere af filmens varemærker igen; herunder de overraskende twists og modbydelige tortur-fælder.”
Læs mereAnmeldelseDEN ANDEN SIDE: Svensk gys kræver ikke tændt natlys
“Den anden side tager for sig af genrens klicheer. Den fornyer ikke eller udfordrer. Men den tager formlerne og skraber noget af Hollywood bort. Tilbage står en simpel historie uden for mange billige chokeffekter, storladne replikker eller udbygninger på universet.”
Læs mereAnmeldelse ZOMBI CHILD: Mørk voodoo-fortælling har masser af interessante idéer, men savner præcision
”Der er dog steder i Zombi Child, hvor Bonello åbenbarer sit kunstneriske potentiale og viser sin kompromisløse stil frem. Dette både igennem det dystre, drømmende og foruroligende soundtrack, som han selv har komponeret, og de ominøst dvælende billeder af de måneskinsilluminerede sukkerplantager på Haiti og den parisiske pigeskoles mørklagte korridorer.”
Læs mere