Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“David Gordon Green er studiernes lange arm og fred være med det, men der mangler simpelthen en grundlæggende vilje til ikke kun at genskabe, men at skabe i den her film. Selv i de enkelte scener, som får hårene til at rejse sig, er teknikkerne genkendelige fra originalen.”
Læs mere
”Philippou-tvillingerne genopfinder på ingen måde gysergenren, og der er også masser af klassiske troper til stede i filmen. Alligevel føles ‘Talk to Me’ så utroligt frisk.”
Læs mere
“Cage giver den alt, hvad den kan trække som mørkets fyrste; om så han drikker blod af martiniglas med øjne i stedet for oliven eller slagter sine fjender. Det er tydeligt, at han har det sjovt med rollen.”
Læs mere
”Russel Crowe formår med en tilpas blanding af humor, alvor og (overraskende god) italiensk accent at legemliggøre præstens blodige kamp mod djævlen.”
Læs mere
“Man kommer få gange i tvivl om, om det er sjovt med vilje eller ej, men lige meget hvad er det underholdende. Eksempelvis når M3GAN synger en melankolsk udgave af David Guettas Titanium som godnatsang til Cady. 100 klichéer kan tilgives for bare ét så uventet øjeblik.”
Læs mere
”Chalamet og Russells ufravigelige talent og kemi løfter Bones and All langt over andre ungdomsfilmatiseringer. En æstetisk roadmovie, der med kærlighed gør kannibaler til mennesker af kød og blod.”
Læs mere
”Som en frivillig boksepude sidder man der i biografsædet og lader sig gennembanke af filmen. Selv en ringende telefon eller et forbipasserende tog bliver til chokelementer takket være den ekstremt effektive klipning af Elliot Greenberg og et stærkt lyddesign, som ophøjes af Cristobal Tapia de Veers allestedsværende score.”
Læs mere
“Overforbruget af mislykkede jump scares får den til at fremtræde plat og klichéagtig i stedet. Filmen vil alt for meget på alt for kort tid. Den blander genrer, hvilket til tider lykkes, men som oftest virker utilstrækkeligt. Aldrig har jeg set en vampyrfilm med så lidt blod!”
Læs mere
“Natten har øjne formår desværre ikke at bygge videre på energien fra begyndelsen, og i stedet tager filmens tredje akt en drejning, der virker forceret og som taget ud af en komplet anden film.”
Læs mere
“Tafdrup-duoens nyeste film får ikke gåsehuden til at springe frem eller hænderne til at sidde oppe foran ansigtet i forberedelse på det næste jumpscare. Men filmen er gennemsyret af et slags intenst ubehag, der får dig til at sidde uroligt i dit sæde – uden du nødvendigvis helt ved hvorfor.”
Læs mere